AHK klar til tredje halvleg

Aalborg 22. april 2003 08:00
2. oprykningskamp til 1. division, mænd Aalborg HK - Skive 26-23 (14-12) Aalborg HK: Rasmus Gregersen 8, Peter Poulsen 6, Troels Møller 5, Jesper Jørgensen 3, Mogens Jespersen 2, Olav Jantzen, Michael Andersen 1. AALBORG: Med AHK-sejren i Idrætshallen skal de hold ud i en tredje kamp søndag aften i Skive-hallerne for at finde ud af, hvem der skal spille i 1. division i næste sæson. - Det bliver igen en kamp, der bliver afgjort i slutminutterne. Det drejer sig om at holde hovedet koldt til slut, hvis vi skal trække det længste strå i den tredje og afgørende kamp, siger Aalborg HK's træner Michael Brix. Kampen i Idrætshallen fandt også først sin afgørelse til slut. Aalborg HK startede anden halvleg svagt og var bagud 17-14 efter fem Skive-scoringer i træk. Aalborg HK fik udlignet til 20-20, og det blev 21-21, inden Aalborg HK kom foran 24-21. Skive reducerede til 24-23, inden Rasmus Gregersen på et kontraangreb scorede til 25-23. Et lille minut før tid kunne Michael Andersen fra højre fløj lukke kampen til 26-23. -niss
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...