Ahlmann forlader ligalandsholdets lejr før tid

AaB’s venstreback Jakob Ahlmann har fået en overbelastning og afbryder ligalandsholdslejren i Abu Dhabi

Jakob Ahlmann flyver hjem fra Abu Dhabi søndag morgen, oplyser DBU. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fodbold 13. januar 2018 12:21 - Opdateret 13. januar 2018 12:33

FODBOLD: Forsvarsspilleren Jakob Ahlmann fra AaB forlader den igangværende U21- og ligalandsholdslejr i Abu Dhabi.

Den 26-årige venstreback rejser hjem fra træningslejren søndag morgen på grund af en overbelastningsskade, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

DBU skriver samtidig, at Ahlmann har en højgravid kæreste hjemme i Danmark.

Ligalandsholdet tabte torsdag med 0-1 til Sverige i den første af to træningskampe på turen. I sidste sekund blev Silkeborg-angriberen Gustaf Nilsson matchvinder for svenskerne.

Mandag venter Jordan i den sidste kamp, før holdet sætter kursen mod Danmark på tirsdag.

Landstræner Åge Hareide bruger turen i Abu Dhabi til at se spillere an i forhold til sommerens VM-slutrunde i Rusland.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...