AaB

Ahlmann klar igen efter slag

Venstrebacken trænede med hos AaB lørdag

Jakob Ahlmann er allerede klar igen efter sammenstødet med Alexander Munksgaard. Foto: Laura Guldhammer

Jakob Ahlmann er allerede klar igen efter sammenstødet med Alexander Munksgaard. Foto: Laura Guldhammer

FODBOLD:Der var bekymrende miner hos mange AaB-tilhængere, da venstrebacken Jakob Ahlmann måtte udgå i anden halvleg af fredagens sejr over FC Midtjylland.

Jakob Ahlmann stødte knæ imod knæ ind i midtjydernes Alexander Munksgaard og blev kort efter udskiftet, men dagen derpå var der ingen problemer hos Ahlmann.

- Det var sådan lidt en kombination, at jeg blev skiftet ud på det tidspunkt. Jeg havde døjet med sygdom i et par dage op til kampen, og derfor var jeg ved at være tappet for kræfter. Og samtidig fik jeg så det slag, men det var absolut ikke noget alvorligt, og jeg har også trænet med lørdag, siger Jakob Ahlmann.

Det var en kamp, hvor der skulle løbes mange meter, så i kombination af det hele, var det det rigtige tidspunkt at gå ud på, siger han.

Ellers melder han om rigtig god stemning i AaB-truppen, der nu indtager andenpladsen i Superligaen med samme pointtal som Vendsyssel FF, der topper rækken.

- Det var en træning med rigtig højt humør i dag. Det er altid sjovere at se de andre dagen efter en sejr, og så også fordi vi endelig fik ram på FC Midtjylland. Det betyder også noget, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.