Ahlmann skal scannes mandag

Venstrebacken har fået nye knæproblemer og er definitivt ude mod FC Nordsjælland

AaB håber at få et bedre overblik over Jakob Ahlmanns knæskade, når backen på mandag bliver scannet. Arkivfoto: Henrik Bo

AaB håber at få et bedre overblik over Jakob Ahlmanns knæskade, når backen på mandag bliver scannet. Arkivfoto: Henrik Bo

AALBORG:Jakob Ahlmann var så tæt på at være ovre sine knæproblemer, at han havde udset sig lørdagens kamp mod FC Nordsjælland som mulig comebackkamp.

Men torsdag var uheldet så atter ude efter landsholdsspilleren, da han under træningen faldt om i græsset med nye smerter i sit skadede knæ.

Derfor deltog Ahlmann ikke ved fredagens træning, og nu er det definitivt, at det i hvert fald ikke bliver til comeback lørdag.

- Han skal scannes på mandag, og så må vi se, hvordan det ser ud, men han er helt sikkert ikke med mod Nordsjælland, lyder det fra cheftræner Kent Nielsen.

Også Nicklas Helenius var fraværende ved fredagens træning, men det skyldtes anderledes lykkelige omstændigheder, idet angriberen er tæt på at blive far.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.