Aids rammer Rusland

{ NEW YORK: Rusland står over for den værste hiv/aids-epidemi i Europa. Ifølge FN er flere end 940.000 russere smittet, men mange flere, måske op mod 1,5 millioner kan være smittet, siger eksperter. Især narkomisbrugere, prostituerede og fængselsfanger er hårdt ramt. I Sankt Petersborg, Ruslands næststørste by, er tæt ved 30 procent af byens narkomaner smittet med hiv, fremgår det af FN’s nye rapport om udviklingen af hiv og aids. Kun få af de smittede russere, hvoraf hovedparten er mellem 20 og 30 år gamle, modtager behandling for smitten. /ritzau/