Fodbold

AIF mistede opryknings-skridt

} AALESTRUP: Med blot uafgjort 0-0 i hjemmekampen mod Foulum mistede Aalestrup IF serie 3 i fodbold et stort skridt i bestræbelserne på at nå helt frem til oprykningspladserne. -Vi spiller ikke særlig godt for tiden, men vi havde chancer til at afgøre kampen siger Aalestrups træner Jimmi Bartholomæussen. I begyndelsen af første halvleg havde Aalestrup et hovedstød på overliggeren, mens Foulum kun havde en halv chance i de første 45 minutter. To gange i anden halvleg trak Foulum forsvaret i "nødbremsen" på Kenneth Huus, men det gav kun gult kort. Alligevel blev Foulum i anden halvleg ramt af et rødt kort for det andet gule kort. Mikkel Sørensen havde dog bolden i nettet i anden halvleg, men han blev dømt off-side.