AIK'er slap for karantæne

Aalborg 6. oktober 2002 08:00
AALBORG: Jacek Nowakowski slap for en karantæne for den tackling, han lavede på Johan Westermark, da Aalborg Ishockey Klub og Frederikshavn IK torsdag aften tørnede sammen i et intenst lokalopgør. Det kostede en Game Misconduct og en tidlig badebillet i torsdagens kamp, men ingen følgestraf. - Vi prøvede selv sidste søndag mod Rødovre, at vores målmand blev tacklet i en lignende situation, hvor der ikke blev dømt noget, fordi han havde pucken og var ude af sit mål. I stedet kunne Rødovre score. Så jeg tænkte, at det kunne jeg jo også prøve, forklarer den aggressive AIK-forward sin handling. Dermed er han klar til søndagens opgør i Vojens, hvor der nok venter aalborgenserne en varm velkomst. Vojens var som bekendt det første hold, der smagte AIK-opskriften i Aalborg Skøjtehal: At lade modstanderne komme foran for så at slå til i sidste ende. - Men der er nok heller ikke noget hold, vi hellere vil slå bortset fra Frederikshavn, så det skal nok blive en god kamp, lover torsdagens tremålsskytte, Ronny Larsen. Den nordjyske landsholdsforward indrømmer dog, at han trods mange æresrunder i Aalborg Skøjtehal og en væsentligt forbedret form i forhold til sidste sæson var temmelig mør dagen derpå. - Det var hårdt, fordi vi jo ikke har for mange spillere, indrømmer han efter en kamp, hvor han fik mere spilletid, end kroppen kunne have holdt til i sidste sæson. Til gengæld udnytter han også tiden på isen godt. Han er nu oppe på ni mål på bare seks kampe.toto
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...