AIK forlænger med ihædig angriber

Ishockey 17. januar 2003 01:00
AALBORG: Aalborg Ishockey Klub har netop forlænget kontrakten Jacek Nowakowski - der fyldte 23 i mandags - så den ihærdige forward også er på plads i næste sæson for nordjyderne. I denne sæson har han gjort sig positivt bemærket med to mål og seks assist i sine 25 kampe for AIK, men også mindre positivt med 79 minutter i straffeboksen. Han er sammen med resten af AIK-mandskabet klar til fredagens stævnemøde med Herning i Aalborg Skøjtehal, hvor hjemmeholdet for første gang i denne sæson kan melde alle klar. Radim Studnicka trænede for første gang i tre uger med onsdag aften og virker helt klar efter problemer med en brækket håndrodsknogle, så der er hverken skader eller karantæner i AIK-truppen. Kun en vis iver efter at sikre sig en slutspilsplads. Ikke mindst efter torsdagens udtalelser af FIK-leder John Lie i NORDJYSKE: "Jeg tror såmænd på, at vi havde spillet os i slutspillet på Aalborgs bekostning under alle omstændigheder." Udklippet er hængt op i AIK's omklædningsrum af AIK-kaptajn Heinz Ehlers. Stærkt motiverende til grundspillets sidste syv kampe. Ikke mindst næste fredags lokalopgør mod FIK. Og opbakningen er der også fra lægterne. Siden Hvidovres konkurs og den ændrede stilling i Isligaen har AIK's kontorpersonale haft travlt med at sælge billetter.toto
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...