AIK Frem sikrede sig oprykning

AIK Frem skal fra næste sæson spille i Serie 1, mens Hirtshals overtager deres plads i Serie 2

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hirts­hals-spil­ler­ne kun­ne fle­re gan­ge i kam­pens løb lyk­øns­ke hin­an­den med sco­rin­ger. Her da an­fø­rer Jes­per Lar­sen send­te bol­den i net­tet.Foto: Ben­te Po­der

Jyllandsserien AIA/Tranbjerg - Hjørring 3-0 (1-0) - Vi taber til et bedre hold, så enkelt er det, udtaler en meget ærlig HI-træner i Kenneth Kjærsgaard. - De har rækkens top- scorer, Mads Vibe. Han scorer 2 mål, mens vores angribere er uskarpe, og det er vel den helt store forskel. Dommeren var heller ikke på udeholdets side og gav intet mindre end fire yderst tynde advarsler i først halvleg. Alligevel lykkedes det HI, med ni mod elleve, at trænge sig på med to friløbere, men nogen scoring, kom der ikke ud af anstrengelserne. Håbet om overlevelse må nu siges at være lukket og slukket. Point i den sidste kamp, vil være rent kosmetisk. Serie 1 Taars/Ugilt IF - Lindholm IF 4-0 (1-0) 1-0 Søren Dissing 2-0 Morten Sørensen 3-0 Mads Bæk 4-0 Bjarke Dissing Det var en stille dag på kontoret for Taars/Ugilt IF, som ikke havde noget at spille for. Lindholm havde ikke det store at byde på, og Taars-træner Thomas Jensen, ville gå så vidt som at kalde dem rækkens dårligste hold. - De havde intet, og bi burde have vundet 10-0, udtaler han, mens han glæder sig over sejren, der bød på to debut- mål, samt det dunder af et langskud, som lukkede kampen. Serie 2 AIK Frem - Saltum IF 2-2 (1-1) 1-1 Jan Christensen 2-2 Muhammed ¿Muddi¿ Uafgjort skulle være nok. Og hvorfor anstrenge sig mere end højst nødvendigt. Med det ene point hjemme imod Saltum sikrede AIK Frem sig oprykning til næste års Serie 1. - Det her er kulminationen på en slags jubelsæson, udtaler AIK-træner Jacob Larsen, og fortsætter: - Det er en utrolig flot præstation, og sæsonen har udviklet sig over al forventning rent resultatmæssigt. De kræfter, der blev sparret i kampen, skulle efter sigende være blevet brugt aftenen og natten efter. Vraa/Børglum IF - Hals IF 1-1 (0-0) 1-0 Leif Larsen Det var en tydeligt skuffet Vrå-træner, Flemming Pedersen, der udtalte sig efter kampen: - Vi spiller rigtigt skidt, og havde ikke fortjent at vinde. At vi så smider en føring væk, efter at være kommet foran fem minutter før tid, det er bare ekstra ærgerligt. - Men det er fortjent nok, at Frem rykker op. De har været stabile hele året, og sammenlignet med os, der nu har tabt fire point til Hals, så er det nok der forskellen ligger. Men Vrå har nu alligevel grund til at se tilbage på en godkendt sæson. Kun fem nederlag. Det er kun overgået at rækkens dukse, Skagen. Desuden er fjerdepladsen sikret uanset udfaldet at rundens sidste kamp. GVL Løkken - Jetsmark 2-1 (1-0) 1-0 Andreas Andersen 2-1 Jan Andersen Med weekends sejr over oprykningskandidaterne Jestmark, har GVL Løkken sikret sig overlevelse. Det blev en tæt kamp, hvor afgørelsen skulle helt hen til få minutter før tid, for at falde. Kampen havde den fortjente vinder. I hvert fald hvis man skal tro hjemmeholdets træner Ole Søndergård, som måtte se tre 100 procents chancer blive brændt i anden halvleg, før den endelige scoring blev sat ind. Serie 3-1 Skibsby/Højene IF - Understed IF 6-1 (2-1) 1-0 Martin Hansen 2-0 Kasper Vorre 3-1 Kasper Vorre 4-1 Morten Holst 5-1 Kasper Vorre 6-1 Kristopher Sieker Ingen af holdene havde noget at spille for, men alligevel kæmpede Understed for sagen. Det lod sig dog ikke vise på resultatet, der helt reelt viste en kamp, hvor der var forskel på modstanderne. SHI-træner mente ikke at der var det store at skrive hjem om, at fremhævede hele holdet for endnu en god indsats, inden rundens sidste kamp. Serie 3-2 Sindal IF - Fjerritslev IF 4-1 Efter et hav af uafgjorte resultater lykkedes det Sindal at hive en overbevisende 4-1-sejr hjem i weekendens kamp. Resultatet betyder at Sindal er sikker på overlevelse i rækken, og dermed kan gå ud til rundens sidste kamp uden nerver, da der ikke kan rykkes på stillingen. Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra Sindaltræner Jan Sørensen. Ugens Serie 4-kamp Gærum IF - Vejby IF 1-2 (1-2) 0-1 Kasper Bangsø 0-2 Henrik Eskesen Gærum fik ikke lov at gå ubesejret igennem sæsonen. Det satte Vejby en stopper for, med det som træner Søren Larsen vil kalde en kamp, hvor alle spillede deres allerbedste. En enestående holdpræstation, var medvirkende til at Vejby kun mangler et eneste point i kampen om overlevelse i Serie 4, efter en sæson der har været ødelagt af skader, og derfor budt på svingende resultater. Men 1-2 blev det til i weekendens kamp, hvor Søren Larsen mente at udeholdet kun lavede en eneste fejl. hvor de lod Gærum komme frem til der eneste skudforsøg: målet til 1-2.