Visse

AIK hænger på

SERIE 1 HERRER, PULJE 2 TIF Dannebrog HK - AIK Vejgaard 24-29 (8-14) Flest mål for AIK Vejgaard: Steffen Guldberg 12, Christian Østergaard 5 TERNDRUP: AIK Vejgaard behøvede hårdt pointene for at være med i toppen af rækken, og hjemmeholdet formåede da også kun at byde trods til midt i 1. halvleg og stillingen 6-6. Herefter trak AIK afgørende fra, da forsvaret fik lukket godt og grundigt af for TIF Dannebrog. Forsvaret stod godt resten af kampen, og AIK holdt en føring på seks til syv mål resten af kampen. Anden halvleg spadserede holdet igennem, hvor der også blev tid til et par finurligheder i løbet af halvlegen, hvilket også var årsagen til at sejren ikke blev større end på de fem mål. AIK Vejgaard træner Morten Krogsgaard var godt tilfreds med sit hold: - Vi fik sejren i land uden store problemer, og så fik vi Steffen Guldberg igang. Han lavede 12 mål og spillede sæsonens bedste kamp, hvilket lover godt for de sidste tre afgørende kampe. For AIK Vejgaard er to point efter Visse på rækkens andenplads, men holdet har også spillet en kamp mindre. jeege