Airbagtyve hærger - svært at fælde gerningsmænd

Fire tyverier på bare 14 dage hos nordjyske bilforhandlere

Jens Hukiær
Foto: Mette Nielsen
Nordjylland 1. oktober 2016 11:42 - Opdateret 1. oktober 2016 12:45

NORDJYLLAND: Professionelle airbagtyve er tilsyneladende glade for Nordjylland. Inden for de seneste 14 dages tid har der været fire større eller mindre airbagtyverier i Hjørring og Hobro.

Og politiet erkender, at det er svært at opklare tyverierne.

- Der er erfaringsmæssigt ofte tale om østeuropæere. Og der er tale om flygtige kriminelle. De udser sig et område, slår til i en periode, og så er de ellers væk igen tilbage i deres hjemlande. Det gør det svært at opklare forbrydelserne, selv om vi tager anmeldelserne særdeles alvorligt, konstaterer politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

Hjørring har haft tre af de fire indbrud i denne omgang - to gange hos ABS Auto og en gang hos Brødrene Hosbond. Begge bilforhandlere ligger ud til Frederikshavnsvej, der gør flugtvejen let for tyvene.

Hos ABS Auto siger indehaver Kristian Sundby, at han nu har allieret sig med et vagtselskab, der skal komme tre gange pr. nat.

- Jeg tør ikke andet, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...