Airshow - se vindere i fotokonkurrence

Der blev taget tusindvis af billeder til Danish Air Show i Aalborg - se de bedste billeder fra fotokonkurrence

Bedste flybillede: 1. præmie: Lone Allen, Aalborg.
EMNER 17. juni 2012 07:35

AALBORG: Danish Air Show 2012 på Flyvestation Aalborg blev formentlig ét af de mest fotograferede arrangementer nogensinde herhjemme.

Flyshowet blev overværet af mellem 80.000 og 85.000 tilskuere, og der blev taget tusinder og atter tusinder af billeder af de mange fly under det dagslange program søndag 10. juni.
Mange hundreder af disse billeder blev sendt ind til den fotokonkurrence, som Danish Air Show og flyvevåbnet arrangerede i samarbejde med Nordjyske Medier. Konkurrencen var delt op i to emne-grupper - nemlig ”bedste flybillede” og ”bedste stemningsbillede”.Det er kort og godt væltet ind med hundredvis af hammergode billeder i begge kategorier, og det har været et både interessant og spændende - og såmænd også vanskeligt - arbejde at sortere i mængden af gode fotos og udpege vinderne.
Dommer-komiteen bestod af ”Foto-Henning” - alias fotograf Henning Kristensen - der har været flyfotograf i det danske flyvevåben i 40 år, og som anses for én af Danmarks bedste på sit felt.

Makkeren i dommer-komiteen var journalist på Nordjyske Medier, Torben O. Andersen, der har militærstof som ansvarsområde.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...