Fodbold

Ajax erkender mangelfuld behandling af hjerneskadet spiller

Abdelhak Nouri kollapsede sidste år i en træningskamp for Ajax og pådrog sig permanent hjerneskade.

Her ses Abdelhak Nouri (til højre) i kamp for Ajax med sin danske holdkammerat Lasse Schöne. Foto: Erik Pasman/Ritzau Scanpix

Her ses Abdelhak Nouri (til højre) i kamp for Ajax med sin danske holdkammerat Lasse Schöne. Foto: Erik Pasman/Ritzau Scanpix

Fodboldklubben Ajax Amsterdam erkender, at behandlingen af Abdelhak Nouri var mangelfuld, da han i sommeren 2017 kollapsede på banen.

Det skete i en træningskamp mod Werder Bremen, hvor Nouri fik hjertestop. Han blev genoplivet på banen og fløjet på hospitalet, men fik senere konstateret "alvorlig og permanent" hjerneskade.

- Vi erkender vores ansvar for konsekvenserne, siger administrerende direktør Edwin van der Sar.

- I en lang periode var vi overbeviste om, at Abdelhak havde modtaget den bedst mulige behandling på banen.

En undersøgelse har vist, at en hjertestarter skulle have været brugt tidligere i behandlingen af den dengang 20-årige spiller.

- Hvis det var sket, er det muligt, at Abdelhaks tilstand havde været bedre. Det er ikke sikkert, men det er en mulighed, siger van der Sar.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst