Hobro

Ak, ak Agger

For tredje gang på tv-journalisten, Anders Agger, aflyse i Hobro

Anders Agger kommer alligevel ikke til Hobro. Arkivfoto

Anders Agger kommer alligevel ikke til Hobro. Arkivfoto

HOBRO:Ak, ak Agger.....

Med god grund både sukker og ærgrer man sig i Højskoleforeningen for Hobro og Omegn.

Her var tv-journalisten Anders Agger programsat til at holde foredrag i Multisalen i Hobro Idrætscenter mandag 6. juni.

Men det bliver ikke til noget. Anders Agger er blevet forhindret af jobmæssige årsager. Han skal på aftenen lave tv til DR.

- Vi er virkelig kede af det. Vi har gjort meget for at reklamere for og planlægge aftenen, siger højskoleforeningens formand Thyge Trads.

Desværre for højskoleforeningen er det ikke første gang, Anders Agger har måttet ty til klausulen i kontrakten om at måtte springe fra, hvis det kom på tværs af hans civile job.

Faktisk er det tredje gang, højskoleforeningen har måttet aflyse et planlagt foredrag med Anders Agger.

- Men vi prøver en fjerde gang. Anders Agger har lovet at komme til Hobro til efteråret, siger Thyge Trads.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.