Akademikere flytter fra byen

Arbejdspladser 1. juni 2005 06:00

Stik imod regeringens løfter om udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen, går det nu modsat i Vendsyssel. Den nye politi og retsreform vil formentlig flytte en lang række højtuddannede til et kommende nordjysk poltihovedkvarter i Aalborg. Der er derudover frygt for en tilsvarende centralisering af domstolene. Flytningen af Hærens Materielkommando bliver godt nok kompenseret af nogle andre tjenester, der flytter til Hjørring. Men ikke for tabet af akademiske arbejdspladser. Bl.a. flyttes 70 ingeniør-stillinger. - Der er slet ikke ansat samme antal højtuddannede i de tjenester, der flyttes herop, og Bygningstjenesten er på listen over funktioner, som formentlig bliver udliciteret, siger ingeniørenes tillidsmand Bjørn Arentsbach. Han kan fortælle, at det faktisk kun er to-tre af kollegerne, der ønsker at flytte til Ballerup, hvor der skal bygges et nyt hovedkvarter til HMAKfor 250 mio. kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...