Aalborg

Akademikere skal til Thy

Akademikerne skal sikre, at virksomhederne i området ikke går i stå, mener Thy Erhvervsråd

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

På Oticon kunne HR-konsulent Thomas Lassen blandt andet fortælle, at de lige nu søger ingeniører.

- Vi har brug for de bedste arbejdere på området, og det er her, I kommer ind i billedet. Sådan blev en bus fuld af arbejdsløse akademikere fra Aalborg modtaget hos Thisted-virksomheden Oticon, da de hele onsdag var på tur i Thy. De fleste af de 56 akademikere er enten nyuddannet eller på deres sidste semester af deres uddannelse, og turen var derfor arrangeret for at lokke de jobsøgende til også at kigge mod vest, når CV'et skal sendes ud. Det indebar blandt andet præsentation af forskellige virksomheder, orientering om huspriser & rådighedsbeløb i området samt en tur gennem Nationalpark Thy arrangeret af blandt andre Thy Erhvervsråd, Akademikerkampagnen og Karrierecentret AAU. Det er ingen hemmelighed, at det er svært at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Thy, og det skal der laves om på snarest muligt, mener Thy Erhvervsråd. - Faren er, at vi bliver ved, som vi plejer, og så går vi i stå. Akademikere kan komme med nytænkende og skæve indgangsvikler, og vi er nødt til at nytænkende for at holde gang i dynamikken, fortæller Flemming Toftdahl Olesen, erhvervschef for Thy Erhvervsråd.