Akademikeres børn gør studier til livsstil

Særligt de humanistiske studerende ved Aalborg Universitet prioriterer caféliv, kulturtilbud og familie højere end deres studie. Ifølge rektor Jørgen Østergaard er det særligt blandt akademikeres børn, tendensen med at gøre fuldtidsstudiet til

AALBORG:Det at læse på universitetet bliver i stadig højere grad betragtet som en hobby fremfor en fuldtidsbeskæftigelse. I hvert fald viser en undersøgelse foretaget af NORDJYSKE blandt 1017 studerende, at særligt humanisterne, bruger forholdsvis få timer på studiet, mens de prioriterer fritid, familie og sport væsentligt højere. - Vi står overfor en stor udfordring. Blandt en gruppe af de studerende, breder der sig en opfattelse af, at studiet ligeså meget er en livsstil som et stykke arbejde,, siger rektor på Aalborg Universitet Jørgen Østergaard. Han og universitetets øvrige ledelse oplever, at hvor det at tage en universitetsuddannelse tidligere var rettet direkte mod et job på arbejdsmarkedet, så er det i dag ligeså meget et spørgsmål om identitet. - Vi kan faktisk se, at det er særligt blandt 2. og 3. generationsakademikere, det vil sige børn af universitetsuddannede forældre, der er en tendens til at studiet udvikler sig til en hobby, siger Jørgen Østergaard. På danskuddannelsen, der hører til de traditionelle akademiske uddannelser, er der iværksat en omfattende evaluering af uddannelsen. En af danskevalueringens konklussioner er, at de studerende er overraskede over, at der stilles færre krav til dem, end de havde forventet, før de startede. - Et universitetsstudie er baseret på, at den studerende i høj grad selv tager initiativ og sammensætter sin uddannelse. Men de unge i dag forventer i højere grad, at få leveret uddannelsen i en samlet pakke, siger studieleder Claus Korkholm Sand. Den vurdering bakker dekan for Det Humanistiske Fakultet, Ole Prehn, op. - Det er vores opgave, at motivere de studerende til, at bruge nogle flere timer her på universitetet frem for på byens caféer. En af problemstillingerne er, at hvor det at uddanne sig på universitetet tidligere var afgørende for den unges identitet, så definerer unge sig i dag ligeså meget udfra musiksmag, stamcafé og fritidsjob i, siger Ole Prehn. Hvor Det Teknisk- og Naturvidenskabelige Fakultet udmærker sig, blandt andet ved at få 80 procent af de ingeniørstuderende igennem på normeret studietid, er der et større frafald og flere studerende, der forlænger studietiden på humaniora. Men hvorfor så ikke koncentrere sig om universitetets styrker ? - Jeg mener, at bredden lige netop er universitetets styrke. En af grundene til, at vores ingeniører bliver gode, er jo netop, at de ikke kun er ingeniører. Studieformen i Aalborg gør, at de tre fakulteter og alle deres fag kan berige og befrugte hinanden, så en ingeniør ikke bare er fagnørd, men også opbygger kompetancer, der traditionelt ligger i andre fakulteter, siger rektor Jørgen Østergaard. Der er forskel på fordelingen af ressourcer for de forskellige studieretninger. For eksempel udløser en færdiguddannet ingeniør 62.300 kroner fra den såkaldte statslige taxameterordning, mens en danskstuderende kun stiller 22.300 statslige kroner til universitetets rådighed. - Det er et spørgsmål om tradition. Man har vurderet, at for eksempel ingeniører er forholdsvis dyrere, da laboratorier og teknisk udstyr er en dyr post. Det er klart, at når fordelingen så stadig er den samme, når laboratorierne først står der, så giver det umiddelbart flere lærerressourcer og muligheder for de studieretninger, siger Jørgen Østergaard. Han understreger, at de nye studieretninger på humaniora har ligeså gode muligheder for samarbejde med erhvervslivet, som de naturvidenskabelige, mens det kan knibe mere for de traditionelle, akademiske fag. Tendensen til at især humanister prioriterer studierne lavere har universitetsledelsen fokus på. Men konkrete tiltag for at vende udviklingen er endnu ikke klar. På danskuddannelsen, hvor de studerende gennemsnitligt bruger 22 timer om ugen i selskab med bøgerne, vil der dog komme fokus på flere afleveringer og evalueringer af arbejdet. Ikke kun til eksaminer, men også i løbet af studieåret. - Det er klart, at vi udfra undersøgelserne vil overveje at lægge flere afleveringer ind undervejs i studieåret, når de studerende ligefrem selv efterspørger flere krav, siger studieleder på danskuddannelsen Claus Korkholm Sand. Udviklingen ligger efter Jørgen Østergaards overbevisning, i forlængelse af, hvordan de humanistiske fag opfattes. - De humanistiske fag er blevet kendt, som fag der er gode at realisere sig selv med, derfor tiltrækker de en del søgende studerende. I Aalborg bliver tendensen svækket lidt af, at vi ikke udbyder de mere eksotiske fag, som for eksempel teatervidenskab og retorik, siger han.