Teater

AKKC på vej mod rekord i besøgstal

Antallet af besøgende bliver på cirka 560.000 gæster i 2013 - 70.000 gæster flere end i 2012

Vinterrevyen trækker mange til Aalborg Kultur & Kongres Center.
Vinterrevyen trækker mange til Aalborg Kultur & Kongres Center. Michael Bygballe

AALBORG: Aalborg Kongres & Kultur Center forventer nu, at 2013 bliver et rekordår med det højeste besøgstal nogensinde i husets 60-årige historie.

Besøgstallet for året kommer til at ligge på omkring 560.000 gæster, og det er en stigning på cirka 70.000 gæster ift. 2012, eller en stigning på 13 procent.

For at besøgstallet kan gøres endeligt op, må AKKC afvente besøgstallene fra de sidste kulturforestillinger med De Nattergale, Wiener Blut, Cafe Hack Julekoncert og Tornerose. Derimod ligger tallet for møder og konferencer på dette tidspunkt fast, mens antallet af gæster til f.eks. forskellige julefrokoster i Restaurant Papegøjehaven og Vinterrevyen stadig ændrer sig.

- Vi er naturligvis både meget glade for og stolte af, at vi som 60-årig kan slå vores egne hidtidige flotte besøgstal, og så ser det endda ud til, at vi ryger et stykke på den anden side af de 70.000 flere besøgende i 2013, siger en tilfreds direktør Ernst Trillingsgaard.

Alle fire aktivitetsområde har oplevet vækst i enten besøgstallet eller flere arrangementer. Det samlede antal af arrangementer i AKKC steg i 2013 til 1.588 fra 1.374 i 2012.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden