AKT - Alleskal trives i folkeskolen

Frederikshavn Kommuneuddanner 27 AKT-lærere

Per­nil­le Dam Wees­gaard, Abildgårdskolen, Iris Krogh, El­ling Sko­le og Bir­git As­bjørn Sø­ren­sen, Bangs­bo­strand Sko­le er tre af de 27, der nu bli­ver ud­dan­net AKT-læ­re­re. Frem­over vil de kun­ne være en slags kon­su­len­ter i klas­ser, hvor der er pro­ble­mer med ad­færd, kon­takt el­ler triv­sel - en­ten hos en­kelt­ele­ver el­ler i hele klas­sen.Foto: Kim Dahl Hansen

Per­nil­le Dam Wees­gaard, Abildgårdskolen, Iris Krogh, El­ling Sko­le og Bir­git As­bjørn Sø­ren­sen, Bangs­bo­strand Sko­le er tre af de 27, der nu bli­ver ud­dan­net AKT-læ­re­re. Frem­over vil de kun­ne være en slags kon­su­len­ter i klas­ser, hvor der er pro­ble­mer med ad­færd, kon­takt el­ler triv­sel - en­ten hos en­kelt­ele­ver el­ler i hele klas­sen.Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:En del elever i folkeskolen har adfærds-, kontakt eller trivselsproblemer, forkortet til AKT. Nu satser Frederikshavn Kommune målrettet på at uddanne AKT-lærere, der kan tage hånd om disse problemer. Lærerne kan nemlig også føle sig magtesløse, når de møder enkeltelever, grupper af elever eller hele klasser, hvor det sociale ikke fungerer, eller hvor der er så meget uro og ballede, tvister og drillerier, at det er svært at undervise. Tiden, hvor en urolig elev blev smidt ud af skolen eller måske ”bare” uden for døren eller ned bagest i klassen, er forbi. Frederikshavn Kommune lægger vægt på Rummelighed - plads til alle - eller i hvert fald så mange som muligt. En mulig løsning på den urolig elevs problem kunne være at lade ham prøve at sidde forskellige steder i klassen. - På den måde kan han selv mærke, hvor han har det bedst og dermed selv være med til at bestemme, hvor han vil sidde, forklarer Birgit Asbjørn Sørensen, lærer på Bangsbostrand Skole. Hun, der er tilknyttet skolens lilleskole, et specialcenter for børn med AKT-problemer, er en af deltagerne i AKT-kurset Pernille Dam Weesgaard fra Abildgaard Skole har arbejdet med AKT i en årrække. - Vi har for eksempel arbejdet med ”Den værdsættende samtale”, hvor vi ser positivt på børn og deres kompetencer, forklarer Pernille Dam Weesgaard. - Eleverne i en klasse skal alle sige noget positivt om hinanden. Vi oplever, at nogle børn lyser op. De vidste slet ikke, at de havde så mange gode egenskaber. Elling Skole, hvor en tredje kursist, Iris Krogh arbejder, er så lille, at alle lærere på et eller andet plan må arbejde med AKT. - Vi har for eksempel prøvet med videooptagelser af bestemte undervisningssituationer, og en psykolog har fortalt os, hvad vi gjorde godt, og hvad der var skidt. Når vi som lærere får øje på det positive, som en elev giver, kan vi komme ind i en god spiral både i undervisningen og socialt, fortæller Iris Krogh. Børn har forskellige måder at lære på. - På Abildgårdskolen har vi undersøgt, på hvilken måde børnene til og med 3. klasse har bedst af at bliver undervist. Den viden bruger vi, når vi i næste uge har emnet ”Skoven”, forklarer Pernille Dam Weesgaard. Børnene bliver opdelt i grupper alt efter, hvordan de kan modtage undervisning og ikke nødvendigvis efter klassetrin. Nogen børn kan lide teorien, andre skal have fingrene ned i skovbunden. - Jeg har aldrig tidligere oplevet et kursus, som baserer sig så meget på praksis og som giver så gode redskaber, som vi kan bruge i hverdagen, siger Pernille Dam Weesgaard. - Det kan være hårdt at være AKT-lærer, fordi man møder så mange af de børn, der ”har slået sig på tilværelsen”. På den anden side får man en stor forståelse for deres situation, siger Birgit Asbjørn Sørensen fra Bangsbostrand. - Jamen, man føler sig tit magtesløs, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre. På AKT-kurset får jeg nogle svar, og muligheden for at bruge det nye netværk af AKT-lærere, siger Iris Krogh fra Elling. De tre lærere er enige om, at det efter kurset vil være meget nemmere at bruge hinandens erfaring. Nu kender den enkelte lærer 26 andre AKT-lærere, som man kan ringe til for at få gode råd. - Netop AKT-netværket, hvor viden deles, er vigtigt. forklarer skoleleder på Abildgårdskolen, Sinne Pedersen, der sammen med kommunens øvrige skoleledere har strikket kurset sammen. - Visionen er, at vi skal have færre specialtilbud, og flere fra kommunens særlige klasser skal rummes i de almindelige klasser, siger Sinne Pedersen. Men en rosenrød tilstand, hvor alle børn går i en rummelige folkeskoleklasse er ikke realistisk. - Sådan er verden ikke. Men vi kan sikre, at der ikke er så mange der ”slår sig på tilværelsen” i folkeskolen, mener de tre kommende AKT-lærere.