Aktiemarked stadig groggy

EMNER 6. marts 2007 05:00

London: De europæiske aktier fik en ny nedtur i går. På et tidspunkt i løbet af dagen så det rigtigt surt ud, men hen på eftermiddagen blev det noget bedre. Det kunne dog ikke hindre, at FTSE-indekset i London sluttede med et fald på 0,9 procentpoint. I Frankrig tabte CAC-indekset 0,7 procentpoint, mens DAX i Frankfurt lukkede et procentpoint lavere. I USA så det heller ikke helt godt ud. Kort efter åbningen af børsen i New York havde Dow Jones-indekset tabt knapt et halv procentpoint, mens Nasdaq var nede med et lille procentpoint. Men et par timer senere begyndte kurserne langsomt at stige, fordi investorer benyttede sig af chancen til at forsyne sig med aktier til lavere kurs. Kort før middag (lokal tid) lå både Dow Jones og Nasdaq til en stigning - omend meget lille. Forud havde asiatiske børser slået en negativ tone an. Specielt blev det japanske aktieindeks Nikkei ramt. Det lå dagen igennem 3,34 procent lavere, og der var dermed tale om det største fald i aktiekurserne på en enkelt dag i Tokyo. Indekset ramte sit laveste niveau siden årsskiftet. /ritzau/ Erhverv side 18

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...