EMNER

Aktierne kommer igen sidst på året

Halvvejs gennem krisen har vi ramt bunden, siger Spar Nords aktiechef

Aktiedirektør Peter Møller, Spar Nord Bank: - Hvis historien ellers gentager sig, har aktionærerne oplevet det værste.

Aktiedirektør Peter Møller, Spar Nord Bank: - Hvis historien ellers gentager sig, har aktionærerne oplevet det værste.

Med mindre historiebøgerne tager fejl, har vi set bunden i aktiemarkedet. I så fald har de hårdtprøvede investorer udsigt til kursstigninger på 20-30 procent i sidste halvår af 2009. - På nuværende tidspunkt har den amerikanske økonomi været i recession i cirka 12 måneder. Den hidtil længstvarende recession varede i 17 måneder, og derfor er vi sandsynligvis godt halvejs gennem krisen. Og historisk har aktierne ramt bunden i første halvdel af en recession, siger Peter Møller, direktør for Spar Nord Banks aktieafdeling. Han medgiver dog, at erfaringerne fra tidligere recessioner skal anvendes med forsigtighed, idet man skal helt tilbage til 2. verdenskrig for at finde tilsvarende negative væksttal. I modsat retning trækker imidlertid, at der globalt bliver vist en hidtil uset vilje til igen at sætte skub i verdensøkonomien. Det gælder ikke mindst USA, hvis kommende præsident er i færd med at mobilisere en hjælpepakke på op til 1000 milliarder dollar for dels at skabe nye job via offentlige investeringer i blandt andet infrastruktur, dels at genrejse boligmarkedet. Samtidig har den amerikanske centralbank allerede sat den korte rente ned til næsten nul i et forsøg på at få gang i væksten. - Det er imidlertid ikke nok, fordi renten på realkreditobligationer fortsat er relativ høj. For de forgældede amerikanske forbrugere indebærer det en høj rentebyrde. Vi må forvente, at USA's regering sammen med centralbanken vil bruge nogle af milliarderne på støtteopkøb af obligationer. Med sådanne støtteopkøb får private investorer tillid til, at de finansielle aktiver vil bevare deres værdi, og begynder også at købe op. Resultatet er rentefald på blandt andet boliglån, siger han. Nødvendige rentefald - Hvis indgrebene ellers er tilstrækkelige, er der en god mulighed for stigende aktiekurser i 2. halvår, siger Peter Møller, der dog påpeger, at det fordrer penge- og finanspolitiske indgreb kloden rundt, herunder at også Den Europæiske Centralbank sænker renten yderligere, og at Danmarks Nationalbank følger trop samt indsnævrer renteforskellen i forhold til den europæiske rente. Samtidig handler det for alt i verden om at undgå tekniske handelshindringer landene imellem. At aktiedirektørens blik i den grad er rettet mod USA beror på, at de første tegn på økonomisk bedring vil vise sig her, idet den økonomiske supermagt konjunkturmæssigt er seks til ni måneder forud for Europa. - Vi holder især øje med boligmarkedet, fordi det er dét, der mere end noget andet skal trække os ud af hængedyndet, siger Peter Møller. Samtidig er lav inflation til fordel for aktiemarkedet. Med mindre det udvikler sig til deflation, altså faldende priser, der vil være gift for virksomhederne. - Men deflation indgår ikke i vores hovedscenario, men er absolut en risiko, siger Peter Møller. Hvad de europæiske virksomhedernes indtjening angår, er det hans vurdering, at den vil nå bunden omkring årsskiftet 2009-2010. Tre-fire måneder før vil aktiemarkedet have lugtet lunten, og kurserne vil atter stige. Hvad boligmarkedet angår, reagerer aktierne et halvt år forinden. Et halvt års usikkerhed De næste seks måneder vil aktiekurserne fortsat svinge. Først når de forskellige tiltag begynder at virke, formentlig i løbet af efteråret, vil vi se mere stabile aktiemarkeder med en stigende trend. Og når det sker, bliver det et brat stigning på 20-30 procent i forhold til det nuværende niveau. - Det lyder voldsomt, men for at nå niveauet fra før finanskrisen, skal aktierne stige med tæt på 100 procent, siger Peter Møller. At finanskrisen i den grad slog aktierne til tælling, er ifølge aktiedirektøren ikke udtryk for, at virksomhederne generelt har været voldsomt overvurderede. - Krisen udsprang ikke af virksomhederne, men den voldsomme overbelåning på specielt det amerikanske boligmarked, hvor vi over 20-30 år har haft en opbygning af gæld i et omfang, vi ikke har set siden 20'erne. Boligkrisen forplantede sig til banksektoren, specielt investeringsbanker, der havde købt de finansielle pakker, hvori boliglånene indgik. Konsekvensen var bankkrak, hvilket igen betød, at pengeinstitutterne ikke mere turde låne hinanden penge. Boligkrisen var nu en likviditetskrise, og det i kombination med stigende nervøsitet på aktiemarkedet var ren gift for private investorer og de store hedgefonde, der for lånte penge havde købt aktier. Fonde kørte i 30. gear - Det var ikke uhørt, at hedgefondene på den måde gearede de indskudte penge 30 gange. Da investorerne begyndte at trække deres penge ud af fondene, og aktierne samtidig faldt, blev fondene tvunget til at sælge ud af aktierne, hvilket forstærkede de dramatiske kursfald i specielt september og oktober. Tilsvarende blev mange private af deres bank tvunget til at sælge deres aktier, forklarer han. Udsalget af aktier har gjort, at det nuværende kursniveau ifølge Peter Møller har taget højde for et fald i virksomhedernes indtjening på over 50 procent. - Der er altså priset meget negative forhold ind i aktiernes prissætning og formentlig mere end rimeligt er, så når markedet vender, kan det gå stærkt opad igen, siger Peter Møller, der i den forbindelse peger på, mange virksomheder handles til langt under deres indre værdi. Samtidig vil mange virksomheder komme styrket ud af krisen, fordi konkurrenter er forsvundet eller fordi de har købt andre selskaber op til meget fordelagtige priser, siger Peter Møller, der påpeger. De virksomheder, der ikke kommer levende gennem krisen, vil typisk være at finde i de konjunkturfølsomme sektorer som finans, detail, transport og ejendomme, herunder bygge og anlæg.