Hanstholm

Aktiv sommer for singler

Singleklubben Himmerland byder sig til med et bredt program hele sommeren

Rold Skov har været et udflugtsmål for Singleklubben Himmerland tidligere på året. Privatfoto

Rold Skov har været et udflugtsmål for Singleklubben Himmerland tidligere på året. Privatfoto

Det kan snildt blive en god sommer, selv om man er alene. Singleklubben Himmerland kan måske ikke byde på en kæreste, men godt selskab og spændende aktiviteter er foreningen i hvert fald leveringsdygtig i hen over sommeren, lover formand Jørgen Nielsen. Han garanterer, at det ikke behøver være kedeligt at være single i sommerferien. - I hvert fald ikke hvis man bor i Himmerland. Singleklubben Himmerland holder ikke sommerferie, men har en masse aktiviteter. Blandt aktiviteterne er ifølge formanden en ugentlig hyggeaften i Jydeværkstedet i Knabergården i Aalestrup. - Den plejer at være rigtig godt besøgt i sommerferien, siger han og tilføjer en række andre aktiviteter: - Vi har planlagt et par fisketure. Den ene i en Put & Take sø og den anden ved Hanstholm havn, der er gåture, cykelture, Ærø Single Folk Festival, Sælsafari på Limfjorden, grillfest og en weekend med kanotur på Gudenåen, lyder det. Singleklubben har arrangementer hele året og singler er velkomne til at være med på prøve uden at være medlem, understreger formanden. Af Morten Lind - morten.lind@nordjyske.dk