Brønderslev

Aktive beboere

BRØNDERSLEV:I forvejen er en gruppe voksne i Boligforeningen P.M.'s afdeling 11 meget aktive bowlere den første lørdag i hver måned hos De Kvikke Bowlere. Men nu mener afdelingens Aktive Beboere, at det er børnenes tur. - I morgen eftermiddag arrangerer vi børnebowling i Brønderslev Bowlinghal. Vi mødes dernede og slutter af med sodavand og et arrangement. Men tilmelding kræves, siger Per Schreiber fra bestyrelsen. På søndag sætter en gruppe af de aktive voksne et legehus i stand. Det skal senere stå på legepladsen.