Færdselsforseelser

Aktive børnehavebørn - i en uge

} IDRÆTSUGE: Børnehaven "Børnely" i Mou var mere aktive end normalt i sidste uge. Her afviklede man den første af årets to temauger. Idræt var temaet, og man var både i Mou-hallen, på MIFs boldbaner, på Naturgården i Egense, på Børnelys egen legeplads samt på parkeringspladsen foran Børnely, hvor der var motorløb i fredags. } VOLDELIG SPRITBILIST: En 31-årig mand blev søndag sigtet for spirituskørsel på Stationsvej i Storvorde. En 23-årig mand ville foretage en civil anholdelse af den 31-årige, hvilket fik ham til at pudse sin hund på den otte år yngre mand. Hunden fulgte dog ikke sin ejers ønske. Også en 16-årig dreng kom forbi og blandede sig. Det resulterede i, at den 31-årige tog kvælertag på ham, hvorfor sigtelsen for spirituskørsel suppleres af en sigtelse for vold samt forsøg på vold (hunden, der ikke ville angribe). } NYT NEDERLAG: For anden uge i træk har SSB-Storvordes serie 2-hold i fodbold tabt på egen bane mod et oprykkermandskab - denne gang 0-3 mod IK Frem Sønderup-Suldrup. Træner Ole Kristensen må konstatere, at han står med et gavmildt forsvar og et uskarpt angreb. Anders Meldgaard fik dog scoret, men liniedommeren dømte fejlagtigt offside, da han overså en forsvarsspiller, som stod to meter længere tilbage. } PÅ TAVLEN: Gudumholm IF's fodboldspillere i serie 3 fik sæsonens første point, da holdet i weekenden fik 1-1 mod Sørup IF. GIF'erne kom bagud et kvarter inde i kampen på et hjørnespark, men herefter stod der Gudumholm på kampen og midt i 1. halvleg udlignede Kristian Graungaard med et hovedstødsmål. Hverken spillere eller træner Peer Kristensen var tilfredse med udfaldet. - Vi stod nærmest i vejen for hinanden for at score, men vi tabte 1-1, lød det fra GIF'erne efter kampen. } GRATIS: Dokkedal-klubben IF Vagtens serie 5-hold i fodbold har fået tre gratis point i 4. spillerunde, fordi Ellidshøj IF har trukket sit hold. Opgøret var ellers sat til lørdag på stadion i Dokkedal.