Socialforhold

Aktiveringsjobs skal være bedre

Folk uden for arbejdsmarkedet diskuterede Det rummelige arbejdsmarked med politikere og embedsmænd

SKOVSGÅRD:Man bliver sær af at gå for sig selv, og man mister selvtilliden. Man føler ikke altid, man kan tale med sin sagsbehandler. Og bliver man sat i aktivering, er det tit idiotarbejde, hvor man måske har chefen på nakken. De ledige udgjorde hovedparten af de godt 30 deltagere i en konference om "det rummelige arbejdsmarked" arrangeret af Brovst Kommune og Råd og Dåd Butikken på Skovsgård Hotel. Carl Christensen fra Råd og Dåd Butikken, socialudvalgsformand Ole Christensen (A) og borgmester Mogens Gade (V) efterlyste nye ideer til at beskæftige de mange, der skal i arbejde efter den nye lov om det rummelige arbejdsmarked. Der blev dog ikke opfundet noget nyt columbusæg, men de ledige fortalte bramfrit om deres forskellige problemer til lydhøre politikere og behandlere. Analyser viser, at hvis folk er uden job i mere end tre måneder, falder modet, og det bliver vanskeligt at komme i gang igen. En deltager havde selv oplevet to års rekonvalescens efter sygdom, og følte, han blev sær af det. Det handler ikke blot om at få løn, men at deltage i livet og få kolleger. Og det er vigtigt at motivere kollegerne til at tage godt imod en på flexjob - og ikke se ned på "bistandsbumsen". Ni af de tilstedeværende havde på et tidspunkt været utilfredse med deres aktivering. Flere havde hørt om folk i aktivering, der blev sat til at lave det, de andre på arbejdspladsen ikke gad. En var ikke tilfreds med sin jobtræningsplads i en børnehave, for hun havde ikke med børnene at gøre, og en anden mente, at mange arbejdsgivere ser aktiveringspersonerne som billig arbejdskraft, der ikke bliver taget alvorligt, og som bliver strittet ud bagefter. Ole Christensen slog fast, at man i jobtræning skal igennem alle dele af jobbet. Socialchef Chr. Degn og Ruth Nielsen fra Formidlingsenhed Jammerbugten erklærede, at sagsbehandlerne lytter til de lediges ønsker om aktivering, men at man er nødt til at bruge de muligheder, man har. - Der mangler aktiveringstilbud. Men hvis ikke vi hører om utilfredshed, kan vi ikke gøre noget ved det, erklærede Ole Christensen. Han opfordrede utilfredse til at gå til deres sagsbehandler, eller til politikerne - som dog ikke altid kan give de ledige ret. Arbejdsprøvning handler også om kemi mellem arbejdsgiveren og vedkommende, og det kan være svært, bemærkede en. En anden foreslog, at aktiveringsarbejdet i virksomhederne følges op på et tidligt tidspunkt i forløbet, måske efter et par uger. Både Ole Christensen og Mogens Gade erklærede, at de aktiverede ikke skal være trætte af det sted, de er. Men man er nødt til selv at sige fra, hvis man er utilfreds, så systemet kan forbedres, understregede borgmesteren. Man skal måske gøre mere ud af arbejdsaftalerne, sagde socialudvalgsformanden. Nogle følte ikke, deres socialrådgivere respekterede dem og informerede dem ordentligt, men pressede løsninger ned over hovedet på dem. Kaj Robert Sørensen fra Råd og Dåd erklærede, at man skal lægge problemerne frem, for rådgiverne er ikke tankelæsere, og Chr. Degn bad de utilfredse ringe til ham. Mødet sluttede med tilbud om hjælp fra to selvhjælpsgrupper.