Aktivister anholdt under aktion på Københavns Rådhus

En gruppe miljøaktivister blev anholdt, da de nægtede at forlade rådhuset. De er alle løsladt igen.

KØBENHAVN:En gruppe aktivister blev onsdag eftermiddag anholdt, da de nægtede at forlade Københavns Rådhus.

Politiet blev tilkaldt klokken 15.32, da gruppen nægtede at forlade rådshuset.

- Vi forsøgte at tage en dialog med dem, men de ville ikke tale med os. Derefter fortalte vi dem, at de ville blive anholdt, hvis de ikke gik frivilligt, fortæller vagtchefen hos Københavns Politi.

Beskeden fik de fleste til at forlade rådhuset frivilligt, mens en gruppe blev anholdt.

Vagtchefen understreger, at alt forløb stille og fredeligt.

Ifølge Ekstra Bladet blev ni personer anholdt. De er alle løsladt igen.

Aktivisterne kommer fra folkebevægelsen Extinction Rebellion og gruppen Arternes Ambassade København. De er blandt andet vrede over et omstridt byggeri på Amager Fælled, skriver Ekstra Bladet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.