Aktivister smed tøjet under brexit-debat

I protest mod manglende fokus på miljø og klimaet gennemførte aktivister protestaktioner i parlamentet.

Ritzau
11 klimaaktivister smed tøjet under en aktion i det britiske parlaments underhus mandag under endnu en langvarig brexit-diskussion. Aktivisterne kritiserede parlamentarikerne for at ignorere miljøpolitiske hensyn. Foto: Ritzau Scanpix
Europæiske union 1. april 2019 20:17 - Opdateret 1. april 2019 20:29

LONDON: 11 klimaaktivister smed tøjet under en aktion i det britiske parlaments underhus mandag under endnu en langvarig brexit-diskussion. Aktivisterne kritiserede parlamentarikerne for at ignorere miljøpolitiske hensyn.

- Jeg er træt af se, hvor megen tid vor regering spilder på at rykke rundt på dækstolene på Brexitanic, sagde en 24-årig biolog, Iggy Fox, som deltog i aktionen.

Den 35-årige Mark Ovland, som også deltog, tilføjer:

- Vi er nødt til at handle, fordi det er det vigtigste og mest akutte problem i vor tid, og vi ser det blive ignoreret på det groveste.

Aktivisterne gennemførte deres protest på de offentlige tilhørerpladser i parlamentet, hvor de alle pludselig stod i undertøj, mens brexit-debatten var i gang.

Parlamentsformanden John Bercow afbrød ikke debatten under aktionen - heller ikke, da de næsten afklædte demonstranter pressede sig op mod et glas, som adskilte dem fra selve salen.

De havde skrevet slogans som "SOS" og "Hold op med at spilde tiden" malet på deres kroppe. Nogle bar elefantmasker.

Protestaktionen var organiseret af den britiske gruppe "Udryddelses-Oprør", som har stået bag en række opsigtsvækkende aktioner i de seneste uger.

Demonstranterne blev anholdt for at forstyrre den offentlige orden.

Flere parlamentarikere kommenterede demonstrationen, selv om den ikke før til en afbrydelse af brexitdebatten.

Det konservative parlamentsmedlem Nick Boles sagde, at "det har længe været en grundfæstet britisk egenskab at være i stand til at ignorere meningsløs nøgenhed".

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...