Aktiviteter for ældre

JERSLEV:Der bydes i den kommende tid på en række aktiviteter for pensionister i Jerslev. Pensionistforeningen for Jerslev og Omegn har på tirsdag almindelig aktivitet, og det sker i den tidligere forskole i Jerslev. Tirsdag 16. september kommer tidligere amtsrådsmedlem Jonna Petersen (R) på besøg for at underholde, og det sker ligeledes i forskolen. Der er planlagt bankospil tirsdag 23. september, og der er almindelig aktivitet tirsdag 30. september. På første møde i oktober - tirsdag 9. oktober vil Ib Olsen fortælle om Rumænien og hente det, pensionisten har samlet og fremstillet til Rumænien.