Fjerritslev

Aktivitetsdag på museet

I dag forsøger Den Gamle Bryggergaard i Fjerritslev at følge op på sidste års succes med aktivitetsdage. Bryggeri- og egnsmuseet i Østergade havde masser af besøgende, da gammeldaws håndværk blev demonstreret sidste år, og naturligt nok ser museet gerne masser af gæster igen i dag. Her kan hele familien se, hvordan man laver kurve i pileflet. Der er også mulighed for selv at prøve kræfter med dette håndværk. Endelig kan interesserede lave hyldefløjter og andet gammelt legetøj.