Aktivt sexliv og forebyggelse af brystkræft

Kræft 17. september 2002 08:00

?I forbindelse med en undersøgelse i udlandet for brystkræft fik en 40-årig kvinde oplyst, at brystknuderne var godartede. To læger oplyste – uafhængigt af hinanden – den separerede, afholdende kvinde om, at det forebyggende kunne anbefales, at hun fik et normalt sexliv. Har et aktivt sexliv indflydelse på brystkræftforekomst (evt. via hormoner), eller skyldtes anbefalingen blot det positive ved en rolig, afstresset tilværelse? Den nysgerrige !Jeg har søgt efter en fornuftig forklaring på de to lægers anbefaling, men har ikke fundet nogen sikker baggrund for den. Denne anbefaling indgår i hvert fald ikke i American Cancer Societys oplysninger om risikofaktorer for at få brystkræft eller nogen af de andre steder på Internettet, som jeg har opsøgt. Men generelt er et godt sexliv med til at styrke sundheden, lige så vel som et dårligt er med til at ødelægge den. Der er en række risikofaktorer for at få brystkræft. Det at være kvinde er en af dem. Kvinder har flere brystceller, og de er konstant udsat for den vækstfremmende virkning af kvindelige kønshormoner. Mænd kan godt få sygdommen, men den er omkring 100 gange sjældnere hos mænd. Risikoen for at få brystkræft stiger med alderen. Mere end tre fjerdedele af kvinder med brystkræft er over 50 år på det tidspunkt, hvor den konstateres. Arvelige faktorer spiller en rolle. Omkring 10% af alle tilfælde af brystkræft skyldes arvelige mutationer i gener, der har med brystkræft at gøre, og de fleste skyldes sygelige ændringer i BRCA1 og BRCA2 generne, som normalt hjælper til at modvirke unormal vækst af brystcellerne. Man kan blive testet for disse gener, men det er dyrt og kan have psykologiske konsekevenser, så det må overvejes grundigt, før man beslutter sig til det. Der er nok mere at opnå ved at koncentrere sig om at leve på en sådan måde, at de sygdomsfremkaldende gener ikke bliver aktiveret – slået til. Risikoen er også øget, hvis der er mange tilfælde af brystkræft i familien. Hvis en kvinde har haft kræft i det ene bryst, har hun en 3-4 gange forhøjet risiko for at få kræft i det andet eller et andet sted i samme bryst. Det er ikke det samme som tilbagefald af den oprindelige brystkræft. Hvis der tidligere ved prøver af brystet er konstateret forøget vækst af cellerne (hyperplasi), er der en let øget risiko for at få brystkræft (halvanden til to gange). Har man ved prøver kun fundet almindeligt cystevæv, er der ikke nogen forøget risiko. Hvis man som barn eller ung har fået strålebehandling af brystet, fx på grund af en anden cancerlidelse som fx Hodgkin's sygdom eller lymfom, eller på grund af en stor brissel (thymus), som man tidligere fejlagtigt anså for at være noget sygeligt, har man en klart øget risiko for brystkræft. Brug af p-piller medfører efter de nyeste undersøgelser en let forøget risiko i forhold til kvinder, der ikke bruger p-piller. Kvinder, der er stoppet med brug af p-piller for mere end ti år siden, ser ikke ud til at have forøget risiko. Kvinder, der ikke har fået børn eller har fået deres første barn efter 30 års alderen, har en let forøget risiko. Brug af hormonbehandling efter overgangsalderen, i hvert fald i mere end fem år, ser ud til at medføre en øget risiko for brystkræft. Fem år efter ophør med hormonbehandling ser det ud til, at risikoen så ikke er større end for andre. Alkohol kan klart øge risikoen for brystkræft. Sammenlignet med kvinder, der ikke drikker alkohol, er der kun en meget lille risikoøgning hos kvinder, der drikker en genstand dagligt, mens kvinder, der drikker 2-5 genstande dagligt har halvanden gange den risiko, som afholdende kvinder har. Overvægt medfører en øget risiko for brystkræft, især for kvinder efter overgangsalderen. Motion og anden legemlig aktivitet ser ud til at kunne forebygge brystkræft. Nyere studier peger på, at anstrengende motion i ungdommen kan medføre livslang beskyttelse mod brystkræft, og at selv moderat motion hos voksne kan nedsætte risikoen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...