Aktuelt om Grønlands historie

Hovedpersonen i isblå nuancer på forsiden.

Hovedpersonen i isblå nuancer på forsiden.

BØGER Jan Andersen: ¿Poul Hansen Egede - en grønlandsforsker i 1700-tallet¿ # # # # ¤ ¤ På Aalborg Universitet foregår megen interessant forskning. Uden for murene hører vi lidt nok herom, men så meget større er fornøjelsen, når det sker. Jan Andersen er ph.d.-studerende i Grønlands videnskabshistorie, hvilket ikke er så tørt, som det lyder. Han fortæller meget spændende om Hans Egedes søn, Poul, der blev den første ¿grønlandske¿ studerende i Danmark. Gåseøjne, fordi han jo ikke var etnisk grønlænder, men dog kom fra den isdækkede ø. Bogen er både et bidrag til Grønlands videnskabshistorie og en biografi over Poul Egede, ligesom den rummer lange uddrag af Egedes optegnelser om grønlændere og nordboere, om samfundsstruktur og kultur, tro og overtro. Af stor betydning er også den første ordbog over det grønlandske sprog og den første grammatik. Hermed er Egede centralt placeret i etableringen af et grønlandsk skriftsprog. Det er bemærkelsesværdigt, at der allerede i sidste halvdel af 1700-tallet er grønlændere, der kan læse. Ordbogen indledes bl.a. med et forord på grønlandsk til dem, der ønsker at lære dansk. Grammatikken indledes med den meddelelse til læseren, at de fejl, der måtte være, må man selv rette. ¿Kun således kan jeg gøre det. Hav det godt.¿ Jan Andersen har også gjort det på sin måde, og den er god. Det er ikke så ligetil at konstatere fejl på et nyt forskningsfelt. Kun et enkelt årstal i en note er det blevet til i denne omgang. Med Grønland på den aktuelle dagsorden er det en anbefalelsesværdig udgivelse. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk [ Jan Andersen: ¿Poul Hansen Egede - en grønlandsforsker i 1700-tallet¿. 272 sider. Aalborg Universitetsforlag.