Akupunktur til fødende et hit

Alternativ behandling 10. september 2002 08:00

Akupunkturen har holdt sit massive indtog på landets fødestuer, hvor flere end tre ud af fire i dag tilbyder akupunktur til fødende kvinder. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Jordemoderforeningen har foretaget i sommeren 2002. For to år siden var det kun 47 pct. af fødestederne, der tilbød akupunktur som smertelindring. I 1999 var tallet 23 pct., skriver Tidsskrift for Jordemødre. - Det er forskelligt, hvor meget akupunkturen bruges fra afdeling fra afdeling, men det generelle er, at der er meget positive tilbagemeldinger, siger læge og akupunktør Elsebeth Lægaard til bladet. 23 af landets 42 fødesteder oplyser således, at 90-100 pct. af deres jordemødre er uddannede i fødselsakupunktur. Dækningsgraden er altså vokset betragteligt, eftersom der både i 2000 og 1999 var mindre end 10 fødesteder, der havde haft alle jordemødre på kursus. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...