Akut bronkitis

[Når man har akut bronkitis, er luftvejene inde i brystkassen irriterede. Infektionen skyldes næsten altid forkølelsesvirus, der spreder sig ned i luftvejene, men bakterier kan også være årsag til akut bronkitis. [ De typiske symptomer på bronkitis er en smertefuld hoste, der kan være både tør og krydret med slim fra lungerne. I øvrigt er luftvejene irriterede, vejrtrækningen kan blive pibende, og der kan opstå ubehag i brystet, når man trækker vejret. [ Bronkitis er sjældent ledsaget af feber over 38 grader, men patienten kan føle sig træt og almindeligt utilpas. [ I de fleste tilfælde bliver man ikke så syg, at man går til lægen, og sygdommen går over af sig selv typisk i løbet af en uges tid. [ De fleste voksne har haft akut bronkitis, og især rygere har bronkitis næsten hver vinter. Kilder: Netdoktor.dk, Apoteket.dk, Sundhedsguiden.dk /ritzau/