Akut krisehjælp mod overfald

Rengøringsassistenter må ikke mere arbejde alene

Vold 23. april 2003 08:00

FREDERIKSHAVN: Dagen efter det grove overfald på en rengøringsassistent på Munkebakkeskolen trådte det kommunale hjælpe-program til. Sammen med repræsentanter for KAD, fællestillidsmanden for rengøringsassisternes på skolerne blev der indkaldt til møde onsdag for alle fra Munkebakkeskolen. - Det er en helt fast procedure, hvor vi som det første tager kontakt til kommunens chefpsykolog, der blev orienteret onsdag morgen, fortæller Lis Rom Andersen, direktør i børne-og kulturforvaltningen. Der blev således taget kontakt til de to kommunalt ansatte, der var blevet overfaldet sidste tirsdag. Det første overfald, som var det groveste, fandt sted ved 16.30 tiden ved Kirkegårdskontoret ved Fladstrand Kirke, og en lille time senere slog overfaldsmanden til inde på Munkebakkeskolen. -Vi tager hånd om personerne og tilbyder psykologhjælp. Ialt er der tilbud om fem timer, hvorefter man så ser på yderligere behov for hjælp, fortæller Lis Rom Andersen. Med i det akutte krisehjælps-program er også besøg i hjemmet, hvor man blandt andet er opmærksom på om personerne bor alene, o.l. Akut krisehjælp betyder, at chefpyskologen rykker ud omgående, og kontakter alle relevante personer hvorved hele hjælpe-apparatet træder til omgående. - Det sker for alle der er ansat under kommunen, siger Lis Rom Andersen. Ændret arbejdsgang Ingen får mere lov til at gå alene og arbejde på skolerne, der skal to til at åbne, og der skal to til at låse. Det er nu fast procedure efter den skæbnesvangre tirsdag. Rengøringsassistenten fra Munkebakkeskolen blev indlagt for en kort tid, og tog straks imod tilbuddet om psykologhjælp. I det andet tilfælde, hvor hospitalsopholdet var længere, er der nu også kommet ønske om psykologhjælp.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...