Naturkatastrofer

Al focus på Greenspan & co.

Ugens altoverskyggende begivenhed bliver tirsdagens pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank (Fed) - det såkaldte FOMC møde, som Fed holder 8 gange om året. Det finansielle marked har været igennem noget af en rutschetur, mht. hvad man nu skulle forvente af det kommende møde, men er nu næsten sikker på, at centralbanken hæver renten endnu en gang. Ellers byder ugen ikke på nær den samme mængde nøgletal som sidste uge. I stil med USA holder Norge også pengepolitisk møde, hvor det generelt forventes, at Norges Bank - ligesom i august - står over og venter med en renteforhøjelse til novembermødet. I USA er det eneste tal på tapetet byggeri af nye huse, mens Tyskland byder på den ledende ZEW indikator. Tyskland kan i øvrigt blive ugens politiske fokus ovenpå valget, der afholdes søndag 18. september. De foreløbig målinger tyder på dødt løb. Rentemøde i USA Det finansielle marked har igennem de seneste uger været igennem en relativ turbulent periode i forbindelse med orkanen Katrina og de kraftigt stigende energipriser. Konsekvenserne af orkanen kendes ikke til fulde endnu, men meget tyder på, at det nok ikke bliver den katastrofe, der kaster USA ud i en ny recession. Usikkerheden i forbindelse med ødelæggelserne af både bore- og raffinaderikapacitet sendte energipriserne i ny rekorder - specielt på raffinerede produkter som benzin. Med en stigning i benzinprisen til 5 kr. pr. liter(!) sendte det chokbølger igennem den amerikanske økonomi. Ovenpå ti renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank spekulerede markedet således i, om denne naturkatastrofe kunne få den amerikanske centralbank til at holde pause i renteforhøjelserne. Efterfølgende er der blevet sendt olie fra reservelagrene på markedet, raffinaderierne er kommet i gang igen, og olieprisen er faldet tilbage til stort set det sammen niveau som før orkanen. Flere centralbank-medlemmer har pointeret, at pengepolitikken ikke er det rette instrument til at løse eftervirkningerne af en naturkatastrofe, der jo i bund og grund handler om genopbygning af beboelser og infrastruktur. Pengepolitikken kan ganske enkelt ikke målrettes mod et specifikt geografisk område, men virker derimod ind på den samlede økonomi. Kun i det tilfælde, at orkanen sendte den amerikanske økonomi ud i en ny recession, kunne en pause eller deciderede rentenedsættelser være kommet på tale. Finanspolitisk styring I forhold til afhjælpning af naturkatastrofer er finanspolitikken et langt mere præcist og ikke mindst hurtigt instrument, der med de rette bevillinger relativt hurtigt kan afhjælpe problemerne. Det var sandsynligvis det Bush, Greenspan og Bushs økonomiske rådgiver Bernanke diskuterede på deres møde den 1. september. Og det er også disse overvejelser (og Bush's katastrofale popularitetsmålinger!) der ligger bag en foreløbig bevilling fra den amerikanske kongres på 62. mia. USD (375 mia. DKK) - et beløb der nemt kan ende med at løbe op i 1000 mia. DKK(!) og dermed igen skyde de amerikanske budgetter i smadder. Højere USA-rente igen På den baggrund forventer Spar Nord (og markedet generelt) at den amerikanske centralbank hæver renten for 11. gang siden juni 2004 - denne gang til 3,75 pct. Vi er dog knap så overbeviste som markedet om, at der ligger yderligere renteforhøjelser forude.