EMNER

Al fornuft taler imod socialisme

Næppe har debatten om en klarlæggelse af danske intellektuelles rolle som nyttige idioter - eller det, der er værre (!) - for diktaturstaten Sovjetunionen under den kolde krig lagt sig, før der kastes ny benzin på bålet. En undersøgelse, foretaget af Gallup, er lige blevet offentliggjort i Magisterbladet, fagforeningsblad for 33.000 magistre i Danmark. Undersøgelsen omfatter magistrenes politiske tilhørsforhold. Det billede, der tegner sig, er billedet af en stand, som 35 år efter det herrens år 1968 fremdeles er ræverød. Således kan Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet tilsammen mønstre 53 pct. af stemmerne, mens Det Radikale Venstre tegner sig for yderligere 18,9 pct. Tilbage til de borgerligt-liberale partier bliver der 11,8 pct. til Venstre, og sølle 3,6 pct. til Konservative. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er næsten ikke-eksisterende med 0,2 pct. i tilslutning. Man kan herefter konkludere, at hvis magistrene alene skulle sammensætte det danske folketing, så ville vi leve i en sand socialistisk stat. Hvis det virkelig forholdt sig sådan, at disse på samfundets regning højt uddannede mennesker samtidig var de klogeste og mest indsigtsfulde, var der grund til at være chokeret. Sådan forholder det sig da heldigvis heller ikke. Af uforklarlige årsager har den såkaldte danske åndselite imidlertid altid været tiltrukket af socialismen - også den gren af den, som er og har været direkte totalitær. Ingen af os har problemer med at tage afstand fra nazister og fascister som Hitler, Mussolini og Franco. Når det derimod drejer sig om folkemordere og despoter som Lenin, Stalin, Mao - ja, så står et stort flertal af de gode magistre af. Her retfærdiggør ideologien åbenbart selv de værste forbrydelser mod menneskeheden. Som ung universitetsstuderende var jeg selv midt i begivenhedernes centrum, da mine studiekammerater hyldede diverse marxistiske revolutionshelte og tog afstand fra det borgerligt liberale samfund, som sikrede dem alle de frihedsrettigheder, som deres politiske forbilleder forhindrede andre i at nyde godt af. Det er en gyselig tanke, hvis det daværende studenteroprør havde udviklet sig til en kulturrevolution i lighed med den, som Mao gennemførte i Kina, og som danske venstreintellektuelle bakkede op. I dag sidder disse unge glødende og fanatiske marxister fra tressernes og halvfjerdsernes ungdomsoprør på mange af samfundets nøgleposter - nogle af dem har ganske vist skiftet kinaflippen ud med jakkesæt og slips, men hjertet banker åbenbart fremdeles i de glade studenterdages røde takt. Man så det også i forbindelse med krigen mod Irak. Det var ikke tyrannerne og undertrykkerne, de protesterende fredsdemonstranter vendte sig imod.. Det var derimod den frie verdens forsvarere med USA, England og Danmark i spidsen, der blev fremstillet som de store skurke. Saddam Hussein kunne så let som ingenting have undgået den krig, nemlig ved at efterleve FN-resolutionen. Den vinkel på sagen var slet ikke interessant. Gallup-undersøgelsen, offentliggjort i Magisterbladet, afdækker den kendsgerning, at der ikke blot er tale om nogle rester fra ungdomsoprøret. Venstreorienteringen sidder åbenbart meget dybt i de højest uddannede i samfundet og er tilsyneladende ikke til at slippe for et stort flertal af eksempelvis magistre. Nu lever vi jo heldigvis i et frit samfund med plads til og respekt for forskellige politiske opfattelser. Mit ærinde med dette Synspunkt er da heller ikke at drage magistrenes ret til at være venstreorienterede i tvivl. Jeg vil imidlertid sammen med formentlig mange andre danskere undre mig højlydt over den sværmeriske leflen for de socialistiske og kulturradikale holdninger. Den politiske historie, som ikke mindst magistrene må have et indgående kendskab til, viser, at al fornuft og erfaring taler imod socialistiske eksperimenter. Dem har mange sagesløse mennesker måttet betale dyrt for, men deres blod tæller ikke i magistrenes etiske regnskab. Som intellektuelle går de nemlig ind for alt, hvad der er godt og sundt og fredeligt - især hvis man som de danske magistre kan foretage et bekvemt, abstrakt og konsekvensfrit valg. Kystbanesocialisme kaldte man det engang! Heldigvis for det danske folkestyre har vi masser af jævne, almindelige borgere, som har en mere jordnær og konkret holdning til godt og ondt, rigtigt og forkert. Borgere, som ikke har studeret sig til en politisk holdning, men erfaret sig til den i den virkelige verden. Og så findes der da heldigvis mange højtuddannede, som heller ikke er idelogiske sværmere... Flemming Jansen, Østerled 5, Pandrup, er borgmester (V) i Pandrup Kommune (V). E-mail: seflja@pandrup.dk