Al goodwill er sat over styr

Klasse og koncept matcher ikke hinanden

Fodbold 21. oktober 2002 08:00

AALBORG: Al goodwill er sat over styr. Tre AaB-nederlag på stribe til ydmyge modstandere som Farum, AGF og Silkeborg har helt og aldeles fortrængt de fire sejre, AaB'erne indledte med at begejstre sit hjemmepublikum med. Og sådan er det nu engang. Sejre og en topplacering skaber berettigede forventninger om flere sejre, specielt efter at man har slået nogle af de største rivaler som Brøndby og FC København. Men sandheden er, at AaB ikke magter at leve op til favoritrollen, når de såkaldte ydmyge modstandere står på den anden banehalvdel. Det er et andet spilkoncept, når man skal være i den offensive rolle og skal frem på banen for at skabe kampene. Begejstre sine tilhængere med flydende og målsøgende spil. Score endnu flere mål, end de tre, man lavede mod såvel Brøndby som mod FC København. Men det giver unægtelig også en sårbarhed bag alle gode offensive kræfter, når man trykker på – for at forsøge at leve op til såvel egne som publikums forventninger. Og så er det, vi skal konstatere klart og nøgternt: AaB har ikke klassen til det koncept. Det er meget lettere at slå til på kontraer, være i den afventende rolle og forsøge at udnytte den bedre plads, et angrebsivrigt hold altid efterlader sig på egen banehalvdel. Det har de såkaldte ydmyge hold, AaB nu har tabt til på Aalborg Stadion, været dygtige til. Nu hænger tingene også sammen på en anden måde, for det er tydeligt, at den uro i rytmen, der er skabt af, at de solide stoppere Bård Borgersen og Klebér Saarenpää er langtids-skadede, den forplanter sig til ikke kun forsvaret, men til hele holdet. Idealopstillingen har det ikke været muligt at anvende meget længe, og det har givet bagslag. Jamen skal et professionelt hold som AaB ikke være i stand til at tackle en sådan situation? Jo, til dels. Men naturligvis skal det også kunne ses, at to så bærende kræfter er væk. Ellers var netop de to jo ikke et par af holdets profiler. Men hvad så? Hvordan kommer AaB videre, for man er jo nødt til at tage udgangspunkt i den givne situation. Tja, hvor nødigt, man end vil skrive det, så er løsningen måske den, at man må til at spille mere kynisk og mere koldt beregnende. Måske skal man acceptere, at der ikke skal blæses til angreb med bind for øjnene, men snarere med snor i angriberne og de offensive midtbanespillere, så de ikke kommer for langt væk fra den forsvars-formation, der skal gøres mere tæt og kompakt, hvis man vil undgå de alt for mange scoringer imod sig. Det er dejligt at se en spiller som Jacob Sørensen sætte ind med rasende hurtige commandoraids frem ad banen - og det skal man da heller ikke hindre ham i. Det er hans stil og hans force. Men på en eller anden måde, så må man også acceptere, at lidt af det sprudlende spil måske skal disciplineres i endnu højere grad, så holdet som helhed igen får fodfæste og en fornemmelse af, at man er i stand til at tage større kontrol over tingene på banen. Der er ikke megen selvtillid at hente i at tabe tre hjemmekampe på stribe, og der er langt mindre støtte at hente fra et kræsent fodboldpublikum over en sådan serie. Så måske skal der sadles om. Hesten skal vandes med et par sejre, og så kan man, efter en periode i luntetrav måske slå over i galop igen. For når alt kommer til alt, så er det champagne-galoppen, vi alle helst vil se og høre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...