EMNER

Al magt til Europa-parlamentet

I forlængelse af det netop afviklede valg til EU-Parlamentet kan man spekulere over den beskedne interesse for dette valg. Mange særdeles dygtige politikere havde ladet sig opstille, og for Danmarks vedkommende fik vi 14 erfarne parlamentarikere indvalgt i EU-Parlamentet.

Men man tvinges fornuftigvis til at spørge, hvad disse 14 dygtige parlamentarikere dog vil foretage sig dér? For mig ligner det en narresut. I vor demokratiske verden og tradition er der en tredeling af magtsystemet. Den lovgivende magt er hos parlamentet. Det udøvende magt er hos regeringen. Den dømmende magt er hos domstolene. I vor demokratiske verden og tradition vil derfor indbegrebet af et parlament være en folkevalgt forsamling, hvor der føres forhandlinger og træffes beslutning, især af lovgivningsmæssig art. Fordi der er tale om en folkevalgt forsamling valgt på demokratisk vis, kan man ikke i en demokratisk verden forestille sig nogen forsamling, som kan stå over parlamentet. Det må være parlamentet, der på folkets vegne fører alle afgørende og væsentlige forhandlinger. Det må være parlamentet, der konstruerer og vedtager alle love, også de love og regler, som domstolene skal dømme efter og alle andre instanser skal fungere efter. Sådan skal det være, enten der er tale om et nationalt parlament eller et multinationalt parlament som inden for Det Europæiske Fællesskab. I alle demokratiske nationalstater i Europa og andre steder fungerer parlamenterne selvfølgeligt efter de demokratiske principper – og traditioner så lange, som de måtte være. Det må derfor undre enhver demokrat, at når det drejer sig om det multinationale europæiske fællesskab, har EU-Parlamentet hidtil spillet en underordnet rolle i forhold til EU-Kommissionen. Det synes helt forkert. Det bør naturligvis være lige omvendt. I de europæiske nationalstater kan der ikke findes nogen forsamling, som står over parlamentet. Tilsvarende må det være i Det Europæiske Fællesskab. Mens EU-Parlamentet altså er forsamling af parlamentarikere, der er direkte valgt af befolkningerne i medlemslandene, er EU-Kommissionen et såkaldt embedsmandsorgan, hvis medlemmer ikke er direkte valgt, men udpeget af medlemslandenes regeringer, og overalt i nationalstaterne er regeringerne i henhold til de parlamentariske principper underordnet hvert enkelt lands parlament. Hvordan EU-Kommissionens forsamling af embedsmænd har tilranet sig sin overordnede magt og indflydelse i forhold til EU-Parlamemtet, kan jeg ikke forstå og gennemskue – og slet ikke se rimeligheden i. Lige som Europarådet er et såkaldt "rådgivende organ" synes det rimeligt, at EU-Kommissionen ikke burde have højere status end "rådgivende" ud fra et kommissorium fastsat af EU-Parlamentet. Skal EU fungere optimalt efter demokratiske principper, må EU-Kommissionen nødvendigvis kende sin plads som værende underordnet EU-Parlamentet og være ansvarlig over for dette. De nyindvalgte EU-parlamentarikere har i den kommende periode muligheder for at demonstrere, at demokrartiet i EU ikke blot skal være en narresut, men et demokratisk grundlag for nødvendige beslutninger. Karl Maksten, Rantzausgade 40, Aalborg. E-mail: maksten@stofanet.dk