Al-Qaeda-trusler lukker USA-ambassader

EMNER 12. september 2002 08:00

MANILA: Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk har planlagt at bruge lastbilbomber mod amerikanske ambassader i det sydøstlige Asien, og derfor lukkede USA mange diplomatiske missioner i området i går - årsdagen for terrorattentaterne i New York og Washington sidste år. Filippinernes ambassadør i USA, Albert Del Rosario, siger, at USAs viceudenrigsminister James Kelly har advaret ham om, at al-Qaeda ville udføre attentaterne i går "eller på en senere dag afhængig af USAs sikkerhedsforanstaltninger". Del Rosaria oplyser i en meddelelse til det filippinske udenrigsministerium, at de diplomatiske missioner i Surabaya og Jakarta i Indonesien blev lukket på grund af truslen, og det samme skete med missionen i Kuala Lumpur i Malaysia. Også missionerne i Hanoi og Ho Chi Minh City, Vietnam, samt i Phnom Penh i Cambodja og missionerne i Pakistan blev lukket. Det var det filippinske præsidentpalads, der offentliggjorde brevet fra Del Rosaria. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...