Al vin indeholder svovl

Kan give problemer for allergikere

Også i mar­ker­ne bru­ges der svovl. En blan­ding af svovl og kalk blan­det op i vand kal­des Bor­deaux-væs­ke. Den be­skyt­ter plan­ter­ne mod svam­pe­an­greb og er helt nød­ven­dig i de fle­ste vin­om­rå­der. Spe­ci­elt når var­me føl­ger ef­ter regn, skal der pas­ses på. Svov­len her en­der ikke i vi­nen, så den vil ikke ge­ne­re al­ler­gi­ke­re.
Fødevarer 1. juni 2007 06:00

?Jeg har i din artikel i NORDJYSKE 4. maj læst om de mange muligheder, der findes vedrørende overfølsomhed overfor vine. Min mand har astma og er meget allergisk overfor bl.a. øl og vin. Vi har fået oplyst, at det muligvis er sulfitterne, der giver de allergiske gener. De giver sig bl.a. udslag i meget nyseri og øjne, der løber i vand. Vi har ikke kunnet finde ud af, hvilke vine, der virker værst, og det mest mærkelige er, at nogle gange er der slet ingen reaktion efter at have drukket et enkelt glas. Når vi er på ferie på bl.a. Kreta, bestiller vi næsten altid en vin, der er hældt på kande, og der er det meget sjældent, at han mærker noget bagefter. Vi er ikke de store øl- eller vindrikkere, men det er jo meget generende for min mand, at han ofte reagerer så kraftigt bagefter. Kan man få sulfitfrie vine, eller er der nogle, som man helst skal undgå. Har du hørt om andre, som også reagerer på sulfitterne, eller er det mest garvesyrerne, der generer folk? Tove Jensen Sankelmarksvej 31 Frederikshavn !Ja, jeg har hørt om andre, som har problemer med sulfitter - eller svovl, som der jo er tale om. På vin solgt i Danmark skal det være anført, når vinen indeholder sulfitter, som det dækker alle de forskellige svovlforbindelser, der kan være i flasken. Du finder næppe en flaske uden en svovldeklarering. Det er umuligt at fremstille vin uden svovlindhold. Ved gæringen opstår der naturligt en lille smule svovl, som bliver optaget i vinen. Den mængde er dog så lille, at de færreste vil registrere den. Det store problem er den svovl, der tilsættes. Heldigvis er det blevet moderne at arbejde med så lidt svovl, som muligt. Er man ikke omhyggelig med fremstillingen, kan svovlet nemlig smages og lugtes. Svovl reagerer meget villigt med ilt. Derfor er det et godt middel til at beskytte vin mod iltning. Nogle steder beskyttes druerne allerede i marken med et skud svovl. Hvis først mosten er iltet, kan man nemlig aldrig pille den trætte, ubehagelige smag ud at vinen igen. Hvis druerne er håndplukkede, er skallerne hele, og mosten udsættes ikke så kraftigt for iltning. Er de maskinplukkede, mases druerne, så most og ilt straks kommer i kontakt. Derfor er svovlbehovet mindre ved håndplukning. Svovlen beskytter også mod uønsket gæring. Den sukker, der er tilbage i vinen, angribes straks af eventuelle levende gærceller, så man risikerer at få en ny gæring i den færdige vin. Derfor skal de slås ihjel, og det gøres med svovl. Det kan især være et problem med søde vine, hvor det kan det være nødvendigt med et anseeligt tilskud af svovl. Men også almindelig vin indeholder svovl - med nogle ganske få udtagelser. Der eksperimenteres bl.a. med udtræk af grapefrugter som konserveringsmiddel. Der har været pæne resultater med de forsøg, men det er ikke noget, man skal spørge efter i butikkerne. Det er ikke i kommerciel handel endnu. Du kan altså ikke gå i en butik og købe en svovlfri vin til din mand. Hvorfor han kan tåle nogle vine og ikke andre, kan jeg ikke svare på. Som nævnt i tidligere artikler om allergier, er det område slet ikke udforsket til bunds, selv om mange observationer fortæller, at problemet er ret udbredt. Om det er bestemte svovlkombinationer, din mand reagerer på, eller det er noget helt andet, vil kun forsøg kunne vise, og så meget gør de færreste ud af den sag. Mange mener, at der kan være problemer med vinenes garvesyrer. Hvis der skulle være et problem med dem, kunne I forsøge jer med hvidvin, hvor frugtsyrerne er dominerende, mens mængden af svovl er ikke nødvendigvis mindre. Det kan også være helt andre forhold, der generer, f.eks. farvestoffer. Som altid i den slags sager, kender jeg kun én sikker metode til at finde ud af, hvad der går godt: prøv jer frem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...