Redningsvæsen

Alarm 112 kun for alvor

Manglende omsorg for medborgere, berøringsangt for sygdom og ulykke, for meget travlhed, for meget pyller eller blot en opfattelse af at service-samfund også betyder, at alarmcentralen på 112 er et service-kontor, hvor man kan få hjælp til både stort og småt.

Forklaringerne kan være mange. Men resultatet er klart. Der er alt alt for mange ambulancekørsler til småting, der aldrig skulle være brugt udryknings-resourcer på. Ligesom den neon-gule-lægeambulance kører ud til alt for meget, der ikke kræver akut læge-indsats, men kunne være klaret med en almindelig ambulance. Det skal der ændres på, mener Nordjyllands Amt, der i samarbejde med alle dele af beredskabet, Falck, politiet, sygehusene, sygesikringen og sundhedssekretariatet har iværksat kampagnen "112 kun for alvor". Og meningen er ikke at spare penge. Beredskabet koster i år 103 millioner kroner. Og det skal der ikke røres ved. Men alle involverede parter ønsker en bedre og mere effektiv brug af ressourcerne end hidtil. For mange småting Der er mange eksempler på, at folk rekvirerer en ambulance til småting og ligegyldigheder. Nogle fordi de har ondt i maven, mange i weekenderne, hvor folk kommer lettere til skade ved idræt, og nogen, fordi de så selv er fri for at forholde sig mere til en syg eller tilskadekommen. -Der er tale om en voldsom stigning i forbruget af udrykningskørsler på bare få år. Sidste år nåede vi op på mere end 26.000 kørsler, og alt for mange var til noget, der kun kan betegnes som småting, siger amtets sundhedsdirektør Jesper Christensen. Chef for den præ-hospitale indsats og altså lægeambulancen, overlæge Flemming Knudsen, Aalborg Sygehus, oplyser, at det f.eks. ved et hjertestop er således, at chancen for overlevelse reduceres med 10 pct. for hvert minut, hjælpen er om at nå frem. 10 minutter er altså grænsen for, om man lever eller dør. -Det er det, vi gerne vil med kampagnen. Redde flest muligt, så der er en mening med beredskabet og de mange ressourcer, det koster, siger Flemming Knudsen. Kampagnen "112 kun for alvor" ligger i klar forlængelse af det initiativ, der blev taget for få måneder siden, hvor lægerne udarbejdede et katalog med 30 symptomer, sygdomme eller ulykker, delt ind i tre kategorier. Skade-katalog - Så kan man på alarmcentralen spørge sig frem til et klart billede af, hvad det er for en hjælp, der er brug for. De tre grupper er rød, der er udrykning med lægeambulancen og omgående præ-hospital indsats. Den gule er udrykning med almindelig ambulance, mens den grønne er de småting, der ikke kræver et udrykningskøretøj, men måske nok læge- eller hospitals-hjælp, forklarer Flemming Knudsen. Med kun få måneders pratisk erfaring i brugen af "skade-kataloget" ser det ud til, at det peger i den rigtige retning. -Derfor skal folk, der alarmerer 112 også være forberedt på spørgsmål om skaden. De skal være forberedt på at blive bedt om at se grundigt på den eller de tilskadekomne og give os så præcise oplysninger som muligt. De kan blive bedt om at danne sig et overblik over, ulykkesstedet, så vi kan vide, hvor mange der er kommet til skade, og de skal være forberedt på at blive bedt om at yde den allerførste hjælp efter vores anvisninger, fortæller leder af alarmcentralen i Aalborg, politiinspektør Bent Bjerre. Han tilføjer, at ofte er den allerførste hjælp i form af en hånd at holde og omsorgsfulde spørgsmål til en tilskadekommen af stor betydning for det videre forløb. Alle involverede instanser har praktiske erfaringer med, at mobiltelefoner oftest er en stor gevinst, når en anmelder er på stedet, og kan udspørges på ulykkes-stedet og ikke befinder sig på en gård en kilometer fra dem, der er syge eller forulykkede. - Men vi oplever også, at nogle ringer med en melding om, at nogle er kommet til skade der og der, og at anmelderen er kørt videre, mens der ringes, siger politiinspektør bent Bjerre. Med den nye kampagne håber parterne at opnå tre ting. Mere omsorg borgerne imellem, mere hensightsmæssig brug af beredskabet og mere præcise anmeldelser til alarmcentralen.