Brønderslev

Alarmer op efter røveri

Hegn omkring hjælpecenter

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV/GHANA:Der etableres nu et elektrisk hegn med alarm omkring Liane Løths hjælpecenter i Ghana.

Det fortæller formand for From Heart to Hand, Inge Irgens, Brønderslev, der står bag drift af centret.

Baggrunden er et væbnet røveri og voldtægt af to unge kvinder på centret.

- De første umiddelbare meldinger gik på, at der skulle ansættes en vagtmand. Men de er ændret til investering i et elektrisk hegn med alarm, fortæller Inge Irgens. Ved strømsvigt vil generatoren starte automatisk.

Hegnet koster 8.000 kroner. Fordelen er, at det kan flyttes med til det nye center.

- Alle undrer sig meget over, at vagthunden ikke havde reageret. Tidligere har den to gange vist sit værd ved at forhindre forsøg på indbrud. Den bed begge gange indbrudstyvene, så de tog flugten. Måske har røverne været klar over faren og bedøvet hunden. Ingen ved det.

Inge Irgens har været i kontakt med Liane Løth.

- Efter forholdene havde alle det svært, men rimeligt. De havde grædt mange tårer sammen. Men de har også kunnet le sammen.

- Den kommende tid bliver meget hård for alle, men det, at børnene er dér, er en stor hjælp til at fastholde dem i det, der gerne skal blive en nogenlunde stabil hverdag. Alle er flyttet tilbage på centret.

Inge Irgens siger, at Line og Ben har brug for al den moralske opbakning, de kan få.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.