Alassane Ouattara

BLÅ BOG

Udland 12. april 2011 23:58

To gange er Alassane Ouattara blevet frataget muligheden for at opstille til præsidentposten med henvisning til, at hans mor er fra nabolandet Burkina Faso. En lovænding efter borgerkrigen 2002-2003, der splittede landet i to mellem nord og syd, betød at han kunne stille op til præsidentvalget i 2010 - og vinde. Ouattara, der er muslim og stammer fra Elfenbenskystens nordlige del, startede sin karriere som økonom, hvilket førte ham til en toppost i Den Internationale Valutafond (IMF). Han har ry for at være hårdtarbejdende, demokratisk indstillet og vestligt orienteret. At være vestligt orienteret er ikke nødvendigvis en fordel for Ouattara i et land, hvor de statslige medier under Gbagbo har stemplet ham som "udlænding" og lakaj for den gamle kolonimagt Frankrig./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...