Bortførelser

Albansk spionchef er på flugt

LONDON:Politiet i Storbritannien appellerede onsdag til offentligheden om hjælp i en sag, der involverer den 58-årige Ilir Nazmi Kumbaro. Han er tidligere chef for Albaniens efterretningstjeneste og eftersøgt for tortur og bortførelse i sit hjemland. Ifølge politiet er han på flugt i Storbritannien. Han skulle være mødt op i en domstol i London 1. december i en sag om udlevering, men der var ingen Kumbaro. Politiet siger, at han for 15 år siden snød sig ind i Storbritannien. Han udgav sig for at være kosovoalbansk flygtning, søgte asyl og fik opholdstilladelse. Britiske medier siger, at han røbede sig selv, da han søgte om bistandshjælp i sit rigtige navn./ritzau/Reuters