Aldahl igen klar til dansktoppen

Nyt udspil fra Peter og Lindy Aldahls

Hør titelnummeret "En hel million" fra Peter og Lindy Aldahls nye cd på www.nordjyske.dk/rebild.Foto: Jens Morten

Hør titelnummeret "En hel million" fra Peter og Lindy Aldahls nye cd på www.nordjyske.dk/rebild.Foto: Jens Morten

GL. SKØRPING: Peter og Lindy Aldahl har et meget klart mål med deres nye cd "En hel million." – Vi vil lave noget, som gør os selv og andre glade og får folk til at danse, siger Lindy Aldahl, der sammen med sin far tog dansktoppen på P4 med storm sidste år. Én andenplads efterfulgt af 14 uger i streg på toppen blev det til, da den seneste cd "Den sang jeg synger" ramte dansktoppen sidste år. Nærmest et folkekrav Oveni fik nummeret "Der er dækket til to" flest stemmer i hele 2007. – Der har nærmest rejst sig et folkekrav om, at vi skulle komme med noget nyt, siger Peter Aldahl, som selv har skrevet tekst og musik til titelnummeret "En hel Million." – Vi laver jo det her, fordi det er sjovt. Men efterspørgslen efter den seneste cd har da hjulpet på motivationen, siger Lindy Aldahl. Den nye cd er som den forrige produceret af Klaus Thrane i hans studio i Gl. Skørping. Han har presset den musikalske overlægger op denne gang. – De er begge glade og åbne mennesker, at arbejde sammen med. Og det er dejligt, at de har taget den musikalske udfordring op og accepteret, at andre komponister har været inde over, siger Klaus Thrane. Vandet i bækken forvandler sig ikke til guld bare fordi man har lavet årets hit på dansktoppen. Men penge og økonomisk rigdom har, trods cd'ens titel, har aldrig været ambitionen. Hverken for Peter og Lindy Aldahl eller for deres producent. Og sådan er det stadig. – Rig er man, hvis man har det godt, som Lindy Aldahl udtrykker det og efter smilene at dømme, er der ikke noget i vejen på den konto. Cd'en frigives ved en reception i Gl. Skørping torsdag eftermiddag, og så er det bare at håbe på, at et af numrene finder nåde og bliver præsenteres på dansktoppen. Så er resten af vejen op til en ny førsteplads lagt i hænderne på lytterne.