EMNER

Alder intet problem

Alt kan som bekendt bruges som led i en (slags) politisk debat.

Endog særdeles kraftigt foranlediget af det parti, der efterhånden nærmest har gjort en dyd ud af på én gang at fungere som parlamentarisk grundlag for VK-regeringen og agere opposition - Dansk Folkeparti - har det igennem måneder været diskuteret, om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mon trods alt ikke rejser lidt for meget rundt i verden. Havde han derimod ikke været til at drive ud af landet for i ny og næ at pleje danske interesser - så havde dét også været galt og under al kritik. Kritikken af rejseaktiviteten hos landets førstemand tangerer med andre ord en gratis omgang. Det samme gælder kritikken af, at folketingsgruppen hos De Radikale er blevet alt for gammel. I hvert fald har en af partiets efterhånden ganske mange afhoppere, den nyudklækkede Borgerligt Centrum-leder, Simon Emil Ammitzbøll, aldrig forsømt nogen lejlighed til at gøre opmærksomhed på, at gennemsnitsalderen efterhånden er oppe at ringe på 52 år. Derfor bliver alene dét, at et af folketingsmedlemmerne, den 62-årige Bente Dahl har besluttet sig for ikke at genopstille, udlagt, som De Radikale er godt i gang med en foryngelsesproces. Selv mener De Radikales landsformand, Søren Bald, ikke, at den høje gennemsnitsalder er et problem. Men han erkender, at det har skabt problemer for De Radikale. I sig selv burde vel ikke noget i vejen med en høj gennemsnitsalder i en folketingsgruppe; alder kan jo rent faktisk godt være lig med tegn på indhøstet viden og erfaring, og der er da næppe heller alderen, som er det største problem for De Radikale, men den udtalte mangel på indflydelse - og/eller de manglende evner for at skaffe sig indflydelse - siden det såkaldte "systemskifte" i 2001. Med alt, hvad dét betyder af faneflugt, som Ny/Liberal Alliance og senest Borgerligt Centrum jo har været udtryk for.