Alderen hersker

Skolevæsen 11. marts 2007 05:00

Alder er et underligt fænomen. Vi vil ikke tynges af alderen, dog sætter den dagsordenen for vores livsførelse. Der er en alder for skolestart, giftemål, børn, karriere, slutning på karriere og en masse andet midt imellem. Alderen hersker og det starter fra vi er helt små, ja dengang vi så op til skolebørnene og kunne ikke vente til vi selv var skolebørn. Senere fandt man ud af, at vejen til storhed var åleslank i sin længde og man ventede tålmodigt til man selv en dag blev en af dem fra 9. klasse og ligeså sej. Så var det at 9. klasse handlede mere om det rigtige afsæt til gymnasiet, end om at vise sejhed og overskud overfor de små. Nogle slap her, ja de heldige fik et år på efterskole og smagte på storheden. (Og det er kun fordi man starter i den ældste klasse, man får det ligesom foræret ikke sandt?) Da gymnasiet blev en realitet for os andre, oplevede vi storstilet dril og blev opkaldt ”putter” og måtte indfinde os i daglige tugter fra de hellige 3. g"er. Hvor mange gange gik man ikke udenom 3. g"erne, blot for at undgå spydige kommentarer og tarvelige æggekast? Så du, vi ventede spændt til vi selv nåede 3 året, for så skulle der hævnes. Da dagen kom, virkede denne plan genial i sin begyndelse. Jeg må indrømme, det var rart at være mobberen for en stund. Lidt sej var man. Men så forsvandt man ud i verden, som man var så sikker var ens egen, indtil man måtte erkende at dem i 20"erne, ja dem der boede alene og dem der sad på caféer og sludrede over en latté og kæmpe klog- nok- til- universitetet- bøger. De havde dét! Man så det i blikket. Overskud og viden. Og så startede man sådan set forfra igen. Heldigvis blev man ikke kaldt ”putte” eller chikaneret på universitetet, men man var lille i sin færden, så sandelig. Man gik stille med dørene, for der er ingen værre krænkelse end den der står i uklogskabens tegn. Og sådan går de unge år gå med at ”se op til de ældre” som barn for at være sej, som næsten- voksen for at være klog. Men det er jo sværere nu. Man vil gerne fortsætte denne stræben mod det ældre, i troen på dét bedre, dét lykkeligere, dét klogere. Og man ville gerne have fortsat sin junior vandring, hvis ikke det var fordi, at alle dem man burde se op til, i ren forvirring og på selvsvingsagtigt vis, lige pludselig søger tilbage til ungdommen. Hvad sker der for jer? Lige meget hvor meget plastik, botox og nyrealiseret selvvalgt naivitet I pådrager jer, så bliver I aldrig 25 år gamle igen. Øjnene afslører. Hør min bøn: Vær gammelklog, selvfed og smag på storheden! Også selvom det er ufortjent. Jeg vil beundre jer alligevel. Det er bedragerisk, det ved jeg. At vi alle sammen, på denne måde, stræber mod noget der allerede ejer os.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...