Aldersgrænse må sættes op

Det viser sig, at Danmark har et gevaldigt efterslæb, når det gælder forekomsten af rygning blandt børn og unge

Skolevæsen 25. august 2007 22:22

¿ og også, når det gælder foranstaltninger mod rygning blandt børn og unge. Faktisk er der små tegn på, at rygningen er stigende blandt helt unge mennesker i Danmark. Det kræver handling og en helt bevidst indsats fra politisk side. Det kræver tiltag ud over den nye rygelov. Hæv aldersgrænsen for køb af tobak til 18 år og gør noget for at reglerne overholdes. Indfør totalt rygeforbud i alle sammenhænge, som er ¿målrettet børn og unge¿ ¿ altså også udendørsarealer som sportspladser, lejrskoler, stadions, udflugter og lignende. Flere politikere har sagt, at det ikke nytter at hæve aldersgrænsen, fordi det blandt andet vil gøre det mere spændende for børn og unge at ryge. Jeg tror ikke på skrønen om, at unge mennesker vil ryge endnu mere, fordi det bliver forbudt. Det er en dum og pjattet myte. F. eks har det siden 2001 været forbudt for eleverne at ryge på folkeskolerne, og det har jo ikke fået eleverne til at valfarte til toiletterne eller cykelskuret for at ryge i trods. Tvært imod har det forhindret rygning blandt mange elever, og det har også helt forhindret nogen i at begynde. Ligeledes skal man ikke være blind for, at en bevidst politik omkring pris, tilgængelighed og klare regler faktisk hjælper. Se f. eks på Sverige, hvor man gør langt mere end i Danmark. Og ja ja, så skal der selvfølgelig gøres nar af ¿Forbuds-Sverige¿. Men når man så har ellers har grinet færdigt, kan man jo så overveje, hvorfor det som sædvanligt er Danmark ¿ og ikke Sverige ¿ der har alle de spændende rekorder, også når det gælder rygning og for den sags skyld druk blandt børn og unge? Efterskoler er på dette punkt et helt særligt kapitel for dig. Det kan godt være, at eleverne på de danske efterskoler i dag er bevæbnet med mobiltelefoner, internet og ellers kan sige ¿Fuck dig¿ og ¿luder-so¿ til både hinanden og lærerne. Således år 2007. Men hvad rygning angår, virker efterskolerne til at befinde sig på et tidspunkt midt i 1950"erne. Blandt andet er efterskoler mere eller mindre fritaget for den nye rygelov. Her har floskler om ¿personligt selvansvar¿, ¿ingen indgriben i den personlige frihed¿ og ¿det kan danskerne da godt selv finde ud af¿ på typisk dansk forunderlig vis i høj grad sejret over enhver form for sund fornuft. På de danske efterskoler ryger man nemlig. Der har været eksempler fremme om, at børn begynder at ryge, mens de går på efterskole, fordi de lærer det af hinanden, og fordi det ellers er en del af kulturen på efterskolen. Og der har gud-hjælpe-mig været lærere, som stiller sig frem og fortæller, at rygning sammen med børnene er en god måde at komme i kontakt med børnene på. Nej, nej nej! Det er så himmelråbende sindssygt. Det er så ubeskriveligt vanvittigt. Og der er kun én eneste ting at gøre ved det: Totalt forbud mod rygning på efterskoler. Dybest må voksne mennesker jo selv bestemme, om de vil ryge eller ej. Men et ordentligt samfund sikrer, at ingen mod sin vilje generes af andres røg i det offentlige rum ¿ derfor den nye rygelov. Og et ordentligt samfund sørger også for, at så mange mennesker som muligt tilskyndes at lade være med at ryge ¿ derfor andre politiske tiltag, som stiler mod dette. Og først og fremmest gør et ordentligt samfund tydeligt opmærksom på, at rygning blandt børn og unge er uacceptabelt og derfor sikrer man, at børn og unge mennesker slet ikke begynder at ryge ¿ derfor særlige politiske tiltag og totalt rygeforbud på steder, som ¿er målrettet børn og unge¿.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...