EMNER

Aldersgrænser sejler

Hvornår er man gammel nok? Og nok så vigtigt: Gammel nok til hvad? Spørgsmålene er blevet relevante, fordi politikere - på det seneste ført an af et meget stemmesultent parti ved navn Socialdemokraterne - endnu engang har kastet sig ud i en debat om, hvorvidt retten til at stemme ved alle former for valg i Danmark egentlig ikke bør gælde, allerede når borgerne er 16 år. I dag er valgretsalderen som bekendt 18 år - og det er 30 år siden, den sidst blev sat ned. Fra 20 år. I det hele taget er det kun gået én vej med valgsretsalderen i takt med, at magthaverne har fået stadig større tillid til, at vælgerne godt kan træffe en beslutning i en stadig tidligere alder. I sin tid, da grundloven blev vedtaget, skulle vælgerne være fyldt 30 år, og med ujævne mellemrum er valgretsalderen siden faldet til 29 år (i 1918), 25 år (i 1920), 23 år (i 1953), 21 år (i 1961) 20 år (i 1971) og endelig 18 år (i 1978). På det seneste er det lykkedes et flertal i Folketinget, bestående af oppositionen og Liberal Alliance, at få gennemtrumfet, at der skal nedsættes en valgkommission, som skal se på, om valgretsalderen bør sættes ned til 16 år - samtidig med at Køge Kommune har tænkt sig at holde et prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i november. Mens kommissionen arbejder, kan politikerne jo overveje, hvornår borgerne i Danmark er gamle og vel at mærke gamle nok. For som det er i dag, skal man være 18 år for at stemme, tage kørekort, købe spiritus i nattelivet og købe cigaretter hos købmanden, 16 år for at købe spiritus hos købmanden og 15 år for at nå over den kriminelle lavalder (og dyrke sex). Men hvordan hænger Socialdemokraternes iver efter at gøre 16-17-årige til fremtidens vælgere egentlig sammen med, at samme parti kæmper for at forbyde brug af solarier for unge under 18 år? Og hvordan hænger samme iver sammen med, at grænsen for at købe cigaretter hos købmanden de senere år er sat i vejret fra 16 til 18 år?