Aldersrevolution i Sydvestmors

Poul Østergaard og Bente Trans tager i fællesskab over efter Jonas Rytter som trænere i Sydvestmors

Lars Bang Bertelsen
63-årige Poul Østergaard, til venstre, havde sit første trænerjob i 1971. Nu overtager han sammen med Bente Trans trænerhvervet for seniorspillerne i Sydvestmors.Arkivfoto
Morsø 8. juli 2016 09:59

VILS: Før sommerferien var træneren 23. Når fodboldspillerne i Sydvestmors møder ind til den første træning efter sommerpausen er den ene træner 63 og den anden har rundet de 50.

Fodbold- og klubmenneskene Poul Østergaard og Bente Trans tager nemlig over efter Jonas Rytter. Dermed er der i hvert fald aldersmæssigt lagt op til et gevaldigt stilskifte på trænerposten. Jonas Rytter er blot 23 år. På den anden side taler man jo ikke om en kvindes alder, men Bente Trans har rundet de 50, mens Poul Østergaards dåbsattest afslører, at han er 63.

Poul Østergaard konstaterer, at det derfor heller ikke er sikkert, at den nye duo som forgængeren vil følge truppen hele døgnet. Man vil derfor næppe opleve Poul Østergaard og Bente Trans som deres unge forgænger gå forrest, når Sydvestmors-truppen holder holdfest og giver den gas i nattelivet.

- Det har vi jo prøvet for mange år siden, og vi kan godt huske, hvordan det er. Men det bliver nok kun undtagelsesvis, at vi går forrest, når der skal festes. Det skal spillerne nok klare. Og selvfølgelig hellere efter kampen end før kampen, siger Poul Østergaard.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...